Svar: Stammen - 3 år
Kære L
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på jeres drengs sprog og om han evt. kan være begyndt at stamme.
Det er til en vis grad normalt, at børn i alderen 2-5 år kan have en periode, hvor de stammer. Man taler faktisk om "3års-stammen"... Børn i denne alder taler næsten uafbrudt og er rigtig godt igang med at udvikle deres sprog. Deres ordforråd bliver hele tiden større, og nogle gange er det bare rigtig svært at få ordene frem. Nogle gange bliver ordene helt væk og andre gange er det, som I beskriver, en gentagelse af det første ord som kommer frem "bi bi bi bi bilen er rød". Man skønner, at 4-5% af alle børn har en periode, hvor de stammer - nogle ganske lidt og hos andre mere. Det kan komme i perioder og være væk i en periode og så dukke op igen. Det kan også ofte ses, hvis barnet er meget ivrig og gerne vil fortælle, eller hvis barnet er træt.
Det er rigtig godt, at I tager det stille og roligt, giver ham tid, viser ham at I lytter og gerne vil høre, hvad han fortæller og ikke presser ham eller siger ordene for ...
... ham. Man ved ikke præcist hvad stammen skyldes, men man ved, at der ikke er "noget galt med barnet", og det er ikke fordi "han er nervøs" eller lignende forklaringer, som man nogle gange hører. Det anbefales, at man f.eks. ikke giver gode råd som "tag det roligt" eller "prøv at starte forfra" eller lignende, ligesom det kan være rigtig godt, ikke at stille ham alt for mange spørgsmål som "hvad har du lavet i dag?"...
Det er vigtigt, at I reagerer hensigtsmæssigt og hjælper ham på den rigtige måde, og det kan I få hjælp til via en talepædagog. I kan kontakte PPR i kommunen og tale med en talepædagog direkte. I kan også tale med pædagogerne i børnehaven om, hvilken talepædagog, der er tilknyttet institutionen. De ved, hvem I skal kontakte. Selvom I og pædagogerne måske vurderer, at man kan se tiden an, så tænker jeg, at det stadig vil være godt at få en talepædagogisk vurdering. Det er altid rart at få lidt vejledning af en person, som er specialuddannet indenfor området.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

