Brev:
Pokemon kort giver problemer
Kære Helen.
Sidder her med en klump i halsen. Har lige afleveret min søn på 5 ½ i skole, hvor han har gået i cirka 3 uger. (Før det gik han i fritidshjemmet siden 1 maj).
I fritidshjemmet har der udviklet sig en kultur, der omhandler Pokemonkort. Hvem har flest - og hvem er værd at være venner med. Pædagogerne fortæller, at børnene stiller betingelser til hinanden om et bestemt antal kort, for at nogle børn, må være med i en leg.
Min søn har altid været en "populær" dreng med mange venner - men gennem den sidste måneds tid, er det pludselig som om, at han føler at han skal købe sine venner med kort.
Vi har altid herhjemme fremelsket en adfærd, hvor vi værdsætter, at han forærer ting væk, hvis han ikke længere har brug for dem - men nu har han gennem den sidste måned foræret legetøj væk for over 1000 kroner (inkl. en stor æske kort) - og i går prøvede han at overtale os til at købe en kasse Pokemonkort mere - alene med det formål at give det til en af sine venner.
Vi havde ellers lovet at give ham et lille stykke legetøj i går, fordi det var min fødselsdag, men da vi afviste at købe Pokemonkort for nogle hundrede kroner - som han alene ønskede for at kunne give dem væk i dag, brød han grædende sammen (og det er ...
... ellers ikke noget vi ser) og ville slet ikke have noget andet i stedet.
I morges ville han så slet ikke i skole - men sidder der nu med mundvigerne nedaf - for han havde lovet sin ven et såkaldt kæmpekort, der er meget eftertragtet åbenbart - og det løfte kan han så ikke indfri.
Da jeg gik bad han mig indtrængende om vi ikke kunne købe de kort han havde lovet væk i dag - og jeg gætter på, at det er det han lover sin ven i dag, at han kan få dem i morgen.
Et eller andet sted har jeg lyst til at købe det, for at hjælpe ham af med problemet - og samtidig forklare, at det gør vi altså ikke igen. Min mand er kategorisk afvisende overfor at købe flere, da han mener, at han selv har rodet sig ud i problemet og vi understøtte udviklingen ved at give ham flere.
Kan godt forstå, hvis du synes mit besked er rodet - er simpelthen ked af det - og vil så gerne gøre det rigtige. Skolen kender til problemet - og har forbudt kortene (men det har fritidshjemmet ikke, hvor de alle går ned efter skole).
Har du en idé til, hvad man bør gøre. Hvordan hjælper jeg ham? Skal jeg købe de forbandede kort, så hans problem i morgen er løst? Vi har i øvrigt skole-hjemsamtale i næste uge.
Tak for dit svar - og undskyld hvis mit brev er usammenhængende.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.