Brev:
Udfasning af sutteflasker til fordel for skemad

Kære Helen,
Vores dreng er nu fyldt syv måneder, og vi vil derfor gerne udfase to af hans sutteflasker med modermælkserstatning til fordel for mere skemad, men vi har brug for lidt vejledning, ift. hvordan vi gør det bedst.
Vi har læst et sted, at du anbefaler fire flasker/amning og fire skemåltider i døgnet fra syv måneder, så det er den model vi sigter efter.
Lige nu ser vores drengs madrytme sådan her ud:
Kl. 5 får han modermælkserstatning, kl. 9 får han grød og modermælkserstatning, kl. 12 får han grøntsagsmos med fisk eller kød og modermælkserstatning, kl. 16 får han modermælkserstatning, kl. 18:30 får han grøntsagsmos med fisk eller kød og modermælkserstatning og kl. 22:30 får han dagens sidste flaske med modermælkserstatning.
Vi tilbyder ham altid 240 ml. modermælkserstatning, så når han tømmer en flaske (f.eks. kl. 22:30) er det den mængde han får, men han spiser ofte også mindre (f.eks. ca. 40-50 ml. kl. ...
... 9).
Vi har observeret, at han spiser mindst modermælkserstatning efter sin morgengrød kl. 9 og efter sin aftensmad kl. 18:30, og derfor tænker vi selv at det ville være oplagt at sløjfe disse to flakser. Hvad tænker du om det?
Vi er derudover lidt i tvivl om, hvornår og hvordan vi skal inkorporere endnu et skemåltid, og ikke mindst hvad dette evt. kan bestå af, da vores dreng jo pt. får hvad der svarer til tre hovedmåltider med modermælkserstatning indimellem. Har du nogen forslag til dette?
Vores største bekymring, ift. at udfase to af vores drengs sutteflasker, er om han fortsat vil få væske nok. Vi tilbyder ham vand af en kop ved hvert skemadmåltid, men han mestrer endnu ikke at drikke på den måde, så meget af det ryger ved siden af. Bør vi tilbyde ham vand oftere, hvis vi udfaser to af hans flasker? Og er der et minimum for, hvor meget vand han bør få i løbet af dagen?
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
S. og C.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.