Svar: Udfasning af sutteflasker til fordel for skemad
Kære S. og C.
Tak for jeres brev og fine spørgsmål - det er, som I er inde på, rigtig vigtigt stadig at finde balancen mellem skemad og modermælkserstatning, så jeres drengs behov dækkes så godt som muligt over et døgn :)
Jeg anbefaler, som I også har læst, at man giver 4 flasker i 7 måneders alderen, og jeg anbefaler, at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at det er flasken før formiddagslur og flasken om eftermiddagen, som nu erstattes af mellemmåltid samt vand af kop.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - nu uden flaske, mellemmåltidet erstatter flasken her.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsagssbuketter, små bider af frikadelle og lignende rester fra aftensmaden. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop. Og også her gives ikke længere flaske, i stedet tilbydes et lidt større mellemmåltid.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen og lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23: Drømmeflaske og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Det er super, at jeres dreng af sig selv er begyndt at spise mindre af flasken om formiddagen, det vil gøre det lettere at erstatte med et mellemmåltid i stedet. Og det vil være fint, at det netop er denne flaske, som I fjerner først. Om eftermiddagen skal han som sagt tilbydes lidt mere mættende - derfor flerkornsgrøden - og kan så måske med det samme undvære flasken, men det kan også være, at I skal trappe gradvist ud af flasken her, så han tilbydes mindre og mindre og i stedet på den måde vænnes til grød og vand af kop kl 16.
Jeg vil ikke anbefale jer at ...
... stoppe med flasken om aftenen før putning. Det er ofte denne flaske som forsvinder sidst, og de fleste børn har brug for denne, indtil de er mindst 1 år gamle. Når jeres dreng bliver 8-9 måneder, vil det ofte være passende at skære ned til tre flasker i døgnet, og her vil jeg anbefale, at det er flasken tidlig morgen som forsvinder. Det vil sige, at de tre flasker ligger før middagslur, aften og sen aften og jeres dreng begynder således at kunne sove igennem uden mælk om natten. Flaskerne aften og sen aften er med til at hjælpe til en bedre og mere sammenhængende nattesøvn, og flasken tidlig morgen trappes ud, fordi den giver bedre plads til morgengrød...
Jeres dreng vil normalt fint få sit behov for mælk dækket via de 4 flasker - og det er helt okay, at han ikke drikker fire lige store flasker. Det gør således ikke noget, hvis han nogle gange drikker 150 ml og andre gange drikker 220 ml, det kan han selv regulere ind. Han skal stadig også have mme i sin grød og mos, og derudover tilbydes vand af kop til alle måltider - og ja, også meget gerne som tørstslukker imellemmåltiderne, f.eks. hvis han vågner og virker tørstig, så vil det være fint at tilbyde ham lidt vand.
Der er ikke et minimum for hvor meget eller hvor lidt vand han kan drikke i løbet af dagen, hvis I tilbyder ham vand til alle måltider og tørstslukkere derimellem og så giver ham de 4 flasker i døgnet, så burde han være dækket ind... :)
I skal naturligvis holde øje med hans bleer og sikre jer, at han stadig har gode tunge tissebleer og at hans urin er klar. Hans urin kan godt være mere koncentreret om morgen, men i løbet af dagen må urinen ikke være gul og koncentreret - I skal have indtryk af, at det er en klar stråle som kommer, så får han umiddelbart væske nok :)
I forhold til at drikke vand af kop, så er det fint at øve dette til alle måltider og øvelse gør mester. I må dog gerne lade ham drikke af en tudkop eller måske en kildevandsflaske med tut mellem måltiderne, hvis han virker mere interesseret i dette og måske bedre kan finde ud af den teknik...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

