Annonce

Annonce

Svar: Hud til hud ved spædbarnet


30. august 2019

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Hud mod hud er især vigtigt de første timer og dage efter fødslen - og det er især vigtigt hos børn, som er født for tidligt. Det præmature og spæde barn har stor glæde af at ligge hud mod hud, fordi det er med til at regulere barnets hjerterytme, vejrtrækning, korpstemperatur mv. Når barnet ligger hud mod hud med mor eller far, så udskilles hormonet oxytocin. Dette hormon kaldes også kærlighedshormonet, og det har den effekt, at det sænker blodtryk og puls, det giver roligere vejrtrækning, mængden af stress hormoner nedsættes, vi oplever mindre angst, og så fremmer det båndet/tilknytningen mellem forældre og barn at være tætte sammen.

For tidligt fødte børn har så stor glæde af at ligge hud mod hud, at man ofte gerne vil have dem til at ligge der så længe som muligt, meget gerne mindst 6-8 timer i døgnet, men det kan også være 20 timer i døgnet, hvis forældrene har mulighed for det.

Et barn der f.eks. har svært ved at amme kan man også nogle gange vælge at lægge hud mod hud, fordi dette ...


Annonce

... fremmer amning. Når barnet ligger på mors brystkasse, så kan det dufte mælken og vil naturligt begynde at søge efter brystet. For nogle børn sker det inden for et par timer, for andre børn sker det først efter et par dage - og igen, jo mere barnet ligger hud mod hud, altså jo længere tid, jo mere vil det fremme amningen.

Førhen i tiden - for blot 40-50 år siden, så kom børn hurtigt i tøjet, når de var blevet født, og de blev ofte passet af sygeplejersker og kørt ind til mor, når det var tid til at amme. Sådan er det ikke mere. I dag ved man hvor vigtig nærheden og hud mod hud er, så derfor lægges barnet ofte op på mors mave/brystkasse kort efter fødslen og ofte får barnet lov til at ligge der 1-2 timer, før det får tøj på første gang.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er dog stadig vigtigt og en rigtig god idé, at man giver barnet hud mod hud kontakt, når der er mulighed for det. Der er ikke nogen faste retningslinjer for hvor lang tid, eller hvor hyppigt, det afhænger helt af det enkelte barn og familien, hvad der fungerer :)

Håber du kan bruge dette videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce