Svar: Putteritual - 3 måneder
Kære mor og far
Tak for jeres brev :)
Det vil være rigtig godt at indføre et putteritual med den alder jeres datter har nu. Ritualet vil ofte bestå af de ting, som I normalt gør i forbindelse med putning - giver mælk, skifter bleen, svøber hende, evt. tilbyder en sut og så putter hende der, hvor I ønsker, at hun skal sove. Det kan f.eks. være i tremmesengen, i barnevognen eller hvad I nu tænker passer godt.
Svøb, sut, dyne eller voksipose eller hvad I nu bruger kan med fordel bruges hver gang. Lige nu er det sandsynligvis for varmt med både svøb og sovepose, evt. også med for tyk en dyne... men det bliver jo køligt på et tidspunkt og her vil det være godt at bruge det samme, hver gang hun skal sove. Jo mere genkendelighed, jo bedre. Der kan dog godt være forskel på dag og aften/nat, så hun om dagen f.eks. puttes i voksipose i sin barnevogn og om aftenen puttes i dyne i sin seng. Det vil være okay.
De små ritualer I indfører - at I f.eks. skifter hende, måden I kærtegner hende på, at I giver hende en flaske med mælk, måden hun holdes på eller at hun puttes med sin sutteklud, som hun kan ligge og pille ved, det er alt sammen med til at forberede hende på, at det nu er sovetid og dermed med til at hjælpe hende til ro. Og hun må meget gerne ligge og falde i søvn på egen hånd, hvis hun nyder dette lige nu.
De fleste børn har brug for at blive vugget lidt og lullet lidt i søvn med jeres hænder, så de kan mærke mor/far og på den måde hjælpes til at koble fra og finde søvnen, men I behøver ikke stå ved hende, hvis hun glad lægger sig til at sove.
I spørger, hvornår I kan "træne at falde i søvn selv", og det vigtigste er, at jeres datter er tryg ved at sove, at hun forbinder det med noget rart at falde i ...
... søvn. Derfor er det fint, at I gør som nu, fordi det fungerer for jer alle, men I skal naturligt være opmærksomme på, at I takt med at hun bliver ældre, blive mere bevidst, begynder at bruge sig selv mere og mere motorisk og mentalt, så kan hun godt have behov for mere hjælp for at kunne falde i søvn. Det er derfor vigtigt, at I ikke ser dette som "tilbagegang", men i stedet anerkender hendes skiftende behov og derfor stadig gør, hvad der er nødvendigt for at hun er tryg ved at sove :) Uden at det betyder, at I skal begynde at skabe vaner med at køre i bil, hoppe på pilatesbold og lignende...
Når børn får flaske, så er måltidet ofte hurtigere overstået, end hvis de ammes. De kan derfor godt have et lidt større suttebehov, og derfor er det ofte en god idé at tilbyde en sut - og den kan så med fordel indgå som en del af putteritualet, f.eks. koblet til en klud, så det bliver en sutte-klud :)
I takt med at jeres datter bliver ældre, så vil hun naturligt også begynde at kunne være vågen i længere tid af gangen, og hun vil sandsynligvis begynde at ændre rytme, så hun ikke nødvendigvis spiser, når hun vågner, men måske spiser sin flaske imellem to lure. Og i takt med at hun begynder at få skemad i 4-6 måneders alderen, så vil det være rigtig godt, at hun tilbydes skemad, når hun vågner og så får flaske som en fast del af hendes putteritual. På sigt vil flasken altså indgå som en del af det ritual hun har, når hun skal sove - også selvom den ikke gør det lige nu :) Tiden arbejder således også for jer, og der sker hele tiden ændringer...
Jeg vil anbefale jer min bog "Helens bog om børn og søvn", som netop giver et indblik i søvnen i forskellige aldre, og hvordan man kan hjælpe barnet til gode søvnvaner og rutiner :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

