Brev:
Hvordan starter vi op på mellemmåltider?
Kære Helen
Mange tak for dine svar og især dine råd omkring mad og rytme. Vi valgte at satse på at give vores datter oftere skemad og efter få dage oplevede vi en positiv effekt :) Således tilbyder vi hende nu fire skemåltider - morgengrød, grønsagsmos til formiddag/frokost, frugtmos om eftermiddagen og grød eller grønsagsmos til aften. Selvom vi oplever, at hun spiser mindre ved skemaden end tidligere, så har vi stadig kunne strække tiden og først give mælk tæt på putningen. Og nu spiser hun ca. 180-200ml hver gang :)
Vi er derfor nede på 5 flasker i døgnet. Lyder det alderssvarende?
Dog er vi nødt til at give hende vand løbende mellem skemaden og mælken, da hun småpiver efter at have tumlet grundet det vi tolker som tørst. Men efterhånden er hun vågen 3 timer mellem formiddags- og middagsluren, hvorfor der næsten er 2 timer mellem skemaden og mælken. Er det fx i denne længere vågentid, at vi kunne begynde at tilbyde mellemmåltider?
Jeg er stadig meget i tvivl om mellemmåltider (jeg venter stadig på at få fat på din bog om mad). Jeg har forsøgt at give hende en agurk, som hun kan sutte på. Men begge gange har hun vitterligt kaste op grundet smagen :( Og som tidligere nævnt har hun styrke bag hendes gummer, hvorfor jeg ikke tør give hende så meget endnu. Jeg tør næsten ikke starte på de såkaldte rugbrødsbjælker.
De nye ændringer har til vores ...
... store glæde ikke påvirket natterytmen (som tidligere nævnt ved vi, at det hurtigt kan ændre sig). Hun puttes mellem 20 og 21 og beder først om mælk ved 4-tiden. Af og til sover hun faktisk helt til kl. 6 uden at bede om mælk i løbet af natten. Dette fører mig til mit næste spørgsmål: Hvordan gør vi med morgengrøden de dage, hvor hun sover hele natten igennem? I princippet mangler hun jo en flaske. Skal vi springe morgengrøden over og give mælk i stedet? Eller skal vi bare gå direkte til morgengrøden? Den såkaldte drømmeflaske er ikke et hit og hun virker mere irriteret over at blive forstyrret end glad for den ekstra mælk.
Vi har stadig lidt udfordringer med grøden og hendes brækreflekser/”kræsenhed”, men det hjalp at gøre grøden mere flydende igen samt hver gang komme frugtmos på toppen. Men hvordan kan vi langsomt vænne hende til lidt tykkere konsistens? Vi har prøvet at tilbyde hende spaghetti bolognese på glas til 6 måneder, men den lidt kraftigere konsistens var slet ikke et hit.
Om en måned rammer vi de 7 måneder. Er der noget her, som vi skal være opmærksomme på i forhold til mælk og mad? :)
Endnu en gang tak. Og dine første råd gav virkelig den ønskede effekt, og vi oplever fortsat en glad pige, som pludselig også kan puttes i barnevognen uden at vi skal gå med hende – dog selvfølgelig stadig med lidt hjælp og lidt vuggen.
Venlig hilsen
Trine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.