Svar: Grønsagsmos med mme
Kære L.
Tak for dit brev og korte præcise spørgsmål :)
Din dreng bør få modermælkserstatning i sin grød og mos, indtil han er 12 måneder gammel. Det vil sige, den grød og mos, som du laver udelukkende til ham.
I takt med at han begynder at spise mere og mere af jeres mad, så vil han naturligt ikke få modermælkserstatning herigennem, men kan stille og roligt begynde at få en lille smule komælk (sødmælk). I 9-12 måneders alderen vil han naturligt begynde at spise mere og mere familiemad, og her må han max få 1 dl. komælk via jeres mad. Der må IKKE gives sødmælk/komælk af kop, men han må gerne få lidt sovs, mælk kan indgå i frikadellefarsen, han må gerne ...
... spise lasagne med bechamelsovs, koteletter i fad (hvis han kan tygge det ;)) osv.
Så.. når du laver havregrød, øllebrød, flerkornsgrød til ham, så bør du bruge modermælkserstatning til han er 1 år og lave det specielt til ham. Hvis du selv spiser grød, så kan du lave det på vand og så tage en portion fra til ham, som du så hælder modermælkserstatning i og på. Hvis du laver grøntsagsmos kun til ham, så bør du på samme måde bruge modermælkserstatning i denne mos, men han må stille og roligt gerne begynde at spise jeres almindelige middagsretter, som naturligt også en gang imellem vil indeholde komælk.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

