Svar: Putning af 2 årig i egen seng
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med, at I venter en lillesøster, hvor lyder det dejligt! :)
Jeres dreng har altid været vant til at sove hos jer. Han er puttet i jeres seng, flyttet over i egen seng, når han er faldet i søvn og har stadig kunne komme tilbage i dobbeltsengen, hvis han har haft behov for det. I har sovet i samme rum, og det har fungeret rigtig godt for jer alle tre...
Nu er der en lillesøster på vej, og det er naturligt, at I begynder at føle behov for nogle nye vaner og rutiner.. spørgsmålet er, om 1.5 måned er nok til at vænne jeres dreng til dette. I kan forsøge, men hvis det ikke lykkes, så kan det være nødvendigt, at I vælger at sove i samme rum alle sammen, netop for at han ikke vil føle sig sendt væk og afvist, fordi lillesøster kommer til.
Da planen er, at han skal på eget værelse og lære at falde i søvn der, så vil jeg umiddelbart anbefale jer, at I starter med dette. At putte ham i jeres seng og flytte ham på eget værelse, når han sover, tænker jeg vil være utrygt for ham. Hvis I vil lave en mellemvej, så vil det være at putte ham i egen seng og vænne ham til dette, så han ikke længere falder i søvn i jeres seng, men netop forbinder sin egen seng med stedet, hvor han skal sove - og når han så er tryg ved at sove i egen seng, så kan denne flytte på eget værelse og ...
... putteritualet være det nye, som han så er tryg ved.
Det er vigtigt, at I forsøger at skabe så lidt ændringer som muligt - det vil sige, at de rutiner I har nu, hvor han puttes i jeres seng, skal I forsøge at lade følge med over til putning i egen seng. Hvis I plejer at ligge sammen med ham i dobbeltsengen og læse historie, så vil det være godt, at I sætter jer op men stadig læser højt for ham, imens han ligger ned. På den måde kan I putte ham i egen seng, men stadig sidde hos ham og læse som I plejer. Hvis han er vant til at blive puttet med en bamse, putteklud, slaskedukke eller lignende, så lader I naturligt dette ritual følge med.
Så måske ser en plan således ud:
Puttes lige nu stadig i dobbeltsengen, men vænnes nu til at mor eller far sidder op og læser for ham, imens han ligger ved siden af, så han ikke længere ligger i jeres favn og helt tæt med jer, når han skal sove.
Når han kan falde i søvn ved siden af jer, så puttes han i egen seng, hvor I stadig sidder hos ham, læser osv. som I plejer.
Sengen flyttes til eget værelse, hvor I så bibeholde nuværende rutiner, sidder der, læser højt osv. Så alt mere eller mindre minder om det ritual, som han er vant til og tryg ved, men sengen står nu et andet sted...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

