Annonce

Annonce

Svar: 7 mdr og sover mange lure


20. september 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at I er meget opmærksomme på at hjælpe jeres dreng motorisk og mentalt - du/I går både til salmesang, babysvømning mv, og det er super godt. Han er jo også begyndt at trille mere omkring og bruger sig selv mere og mere.. så det lyder som om, at det går stille og roligt fremad :)

Det er i princippet helt okay, at han sover 4 korte lure dagligt, hvis han trives med dette. Det vigtigste er, at han sammenlagt får sit søvnbehov dækket, og at han virker glad og tilfreds, når han vågner. Det er helt naturligt, at hans vågne perioder ikke er så lange, når hans lure er kortere, og så længe han trives og det fungerer for jer alle, så er det helt okay med den rytme :) Det kan naturligt ændre sig, hvilket du skal være opmærksom på og det kan sagtens tænkes, at han i løbet af de næste uger måske vil kunne nøjes med 3 lure dagligt, men det må tiden vise.

Det kan også ændre sig fordi det nu er tiden til at skære ned i antallet af flasker. Da han nu er blevet 7 måneder gammel, vil det være rigtig godt, hvis han kan få 4 flasker i døgnet og jeg anbefaler, at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at flasken om natten, flasken formiddag og eftermiddag, skal fjernes nu. Om natten skal han lære at sove 5.5-6 timer uden mælk og om dagen skal erstattes med mellemmåltider.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider, ser derfor således ud:

Tidlig morgen 04: Flaske og sover videre

Morgen 6-6.30: Havregrød, vand af kop.

Puttes til dagens første lur

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop. Dette måltid erstatter den nuværende flaske

Puttes til formiddagslur

Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 12

Eftermiddag 14: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til dagens 4 lur - uden flaske, mellemmåltidet erstatter flasken her

Aften 17-17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ...


Annonce

... udgangspunktet mere og mere jeres mad, kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden.. vand af kop.

Flaske og puttes til natten 18.30

Sen aften 22: Drømmeflaske

som du kan se, så ligger tidspunkterne i min dagsplan i løbet af eftermiddagen senere end de nuværende tidspunkter - dette fordi jeg tænker, at de hyppige flasker er med til at få jeres dreng til at falde i søvn og i takt med at flere af flaskerne fjernes, så vil han sandsynligvis være vågen i lidt længere tid... Han får stadig 4 lure dagligt, så dagen hænger sammen for ham og han ikke bliver overtræt. I stedet for flasker gives flere måltider og vand af kop. Og ydertidspunkterne er som tidligere - han puttes kl 18.30 og står op kl ca 06-06.30, men starter nu dagen med morgengrød.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at han spiser og drikker tilstrækkeligt i løbet af dagen - og det vil som sagt være forventeligt, at han nu kan sove 5.5-6 timer uden mælk. Det øgede indtag af skemad og vand af kop tænker jeg vil begynde at mætte ham lidt mere, så han begynder at kunne strække den nuværende flaske fra kl 02/03 til omkring kl 04 i stedet. På den måde vil han sove 6 timer fra kl 22 til 04 og vil så i stedet kunne undvære flaske kl 06. I stedet skal han her tilbydes morgengrød, så mætheden skabes fra morgenstunden.

Jeres dreng har en tidlig søvnfase - det betyder, at han sover tidligt hele dagen igennem og går tidligt i seng om aftenen. Men det hænger umiddelbart fint sammen for ham og jer, og det må han meget gerne have. Han sover en meget lang nattesøvn - ofte næsten ca 11.5-12 timer, og det gør naturligt, at hans dagslure bliver meget korte. Sammenlagt har han måske brug for 14-14.5 times søvn i døgnet, og for at dagen ikke skal blive for lang for ham, så har han lige nu naturligt brug for de 4 kortere lure - det er helt okay og helt naturligt, når han har så lang en nattesøvn :) Det vigtigste er at han trives, og det lyder det som om, at han gør - og I også gør :)

Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre og giver lidt idé om, hvad I kan arbejde videre med nu :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce