Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke falde i søvn i barnevognen - 3 mdr.


21. september 2019

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Vil ikke falde i søvn i barnevognen - 3 mdr.

Kære Helen.

Jeg har skrevet et andet brev til dig angående problemer med søvnen, men dette spørgsmål omhandler specifikt barnevognen.

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind af klaustrofobi! Helt fra fødslen har vores datter aldrig responderet som “normale babyer” på bevægelse... Hun falder hverken til ro når der køres bil, vugges i slyngevugge eller - som det største problem - trilles med barnevogn.

Vi har forsøgt stort set alle de tricks der findes - svøbt hende, givet hende sutteklud og sut, lagt en brugt t-shirt ned til hende, med legetøj/uden legetøj, skærmet/ikke skærmet, white noise... Når hun først kommer ned i barnevognen virker hun veltilpas og kan ligge og hygge sig og kigge på det ene stykke legetøj der hænger i kalechen. Problemet kommer når hun begynder at kede sig/blive træt - ofte efter ca. 5-10 minutters gang.

Så begynder hun at brokke sig - først bare lidt, hvor hun kan beroliges af sut, sang eller en hånd på maven. Brokkeriet tiltager dog altid og ender med hysterisk gråd. Hun kan kun trøstes ved at tages op, da hun ellers går helt i selvsving og græder meget voldsomt.

Vi har forsøgt at lægge hende i vognen både når hun er frisk og veludhvilet, begyndende træt og meget træt. Vi har også forsøgt at lægge hende lige når øjnene er gledet i, men inden hun helt sover. Altid med samme resultat; hun vågner helt op og bliver efter kort tid ked af det.

Enkelte gange er det lykkedes at lægge hende efter hun er faldet godt i søvn og på den måde have succes med en lille gåtur, hvor der krydses fingre for at hun ikke ...


Annonce

... vågner. Hvis hun vågner under gåturen begynder hun også at græde.

Det er efterhånden meget invaliderende, da det er umuligt for mig at komme nogen vegne i løbet af dagen. Jeg higer efter at komme ud og få noget frisk luft og havde glædet mig utrolig meget til at gå lange ture med barnevognen under min barsel. I stedet finder jeg mig selv siddende fængslet på sofaen størstedelen af dagen og er efterhånden utrolig ked af dette. Man hører altid om hvordan babyer elsker gåtur med barnevognen, og det er enormt frusterende at vores datter kæmper sådan imod. Blot det at komme afsted til mødregruppe er efterhånden et uoverskueligt projekt.

Jeg har enkelte gange haft held med at tage hende op i en slynge når hun bliver ked under gåturen, men ofte er hun nået at blive så ked hun heller ikke vil acceptere dette. Det bliver desuden også problematisk her når vi går koldere tider i møde, da hun jo så ikke vil kunne holde varmen i slyngen.

Endvidere er det svært at blive aflastet i dagligdagen - ofte har min mor tilbudt at gå en tur med hende, så jeg kan få en lur eller lidt tid for mig selv, men det kan jo af gode grunde ikke lade sig gøre. Den ene gang vi forsøgte, måtte min mor stille barnevognen fra sig og løbe hjem med en hysterisk grædende baby i favnen.

Jeg håber du har et råd til hvordan vi kan få vores datter til at ligge i barnevognen længere end 5-10 minutter af gangen, da jeg er klar til at kaste håndklædet i ringen og indse at jeg kommer til at kukkelure indendørs de sidste 7 måneder af min barsel.

Med venlig hilsen
en frustreret mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce