Brev:
Natlige roderier

Hej Helen,
Tak for dine brugbare råd - vi har fået mere styr på drikken af kop samt spisning generelt. Nu har jeg lige noget andet ang. natten.
Vores den mindste på godt 16 mdr. går (for tiden) meget fint i seng om aftenen ca. kl. 20-20:15. Hun sover til kl. 1-2 stykker, og så starter rodet: hun vågner enten rigtigt op og græder helt utrøsteligt, eller hun er ikke rigtig vågen men græder alligevel. Dette samtidig med en voldsom roteren rundt og "sætten sig op" foregår så til kl. 5. Og, kl. 6 vil hun ikke sove mere.
Dette har nu stået på ca. 2 mdr. i højere eller lavere grad. Hun er jo ikke rigtig udhvilet når hun vil op, og derfor er hun træt igen kl. 11 og kan sove 3,5 time. Hun går dog alligevel i seng uden vrøvl om aftenen.
Jeg kan lade være at reagere på det, men hvis hun rigtig græder er det jo svært at ignorere. Det er i alle tilfælde ret anstrengende for mig, for ...
... jeg hører tilnærmelsesvis alt om natten. I nat var det helt ekstremt, hun græd frygteligt, ville ikke engang have sutten, snappede efter vejret, så slemt var det.
Hvad er det, der foregår? Er det mon onde drømme, tror du? I det tilfælde kan det jo fortsætte i længere tid.
Jeg ville være glad for en tanke eller to.
En lille ting, jeg har spekuleret over siden jeg læste noget om, at for højt proteinindhold kan skade organerne: er det skadeligt, at jeg har givet hende mme (Milumil 2 hedder det her) to gange om dagen indtil for 14 dage siden?
Jeg mener der står på pakken, at det er egnet til børn ml. 12 mdr og 3 år. Nu får hun yoghurt om morgenen istedet, og ellers mere komælk, som jeg jo tidligere havde gevaldige problemer med - hun ville ikke ha´det.
Tusind tak for din tålmodighed med læsning og de gode og meget ærlige tanker.
Rigtig god weekend og mange hilsner
Merete
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.