Svar: Natlige roderier
Kære Merete
Jeg tror din datter har mareridt. Det er helt normalt for hendes alder og det opleves ofte, som du beskriver.
Mareridt og onde drømme optræder ofte, når barnet er ældre end jeres datter, dvs. omkring 3-4 år. Men det er min erfaring at børn omkring 18 års alderen også kan have mareridt.
Drømme er jo som regel en bearbejdning af dagligdagens hændelser og det er derfor en rigtig god idé at skåne barnet for uhyggelige historier og film. Vær opmærksom på at tegnefilm, som ofte af voksne kan opleves som helt harmløse på børn, kan have en anden effekt.
Et barn på jeres datters alder kan endnu ikke forstå fare, altså ved ikke at hvis man klatrer højt op, så kan man falde ned og slå sig. Men derfor kan hun godt føle sig forladt eller føle fare på den måde, at hun bliver bange for hvor mor kan være henne, om hun er blevet væk. Den følelse kender jeres datter godt, når noget legetøj bliver taget fra hende, eller når I afleverer hende et sted, fordi hun skal passes.
Når jeres datter vågner og har mareridt, så forsøg at berolige hende så godt I kan, stryge hende over kinden og håret og putte hende igen. Et barn med mareridt vil som regel falde til ro ved forældrenes berøring og sove roligt videre.
For nogle børn ...
... hjælper det at have en natlampe tændt, men for andre virker det modsat idet lampen laver skygger og med en livlig fantasi kan det blive værre.
Det sidste jeg lige vil nævne er at I skal overveje hvor jeres datter sover - ligger hun i tremmeseng? Hvis hun gør dette, så vil det være en god idé at fjerne tremmerne, så hun kan komme ud af sengen. Det kan også give tryghed.
Med hensyn til proteiner, så er protein vigtigt for væksten. For lidt protein i maden vil således nedsætte væksten (hvorfor man ofte også proteinberiger mælken til de meget for tidligt fødte børn på hospitalet), om vendt vil for meget protein i kosten, især sammen med et højt saltindhold, belaste nyrerne. Dette gælder dog hovedsageligt i barnets første 6 mdr.
Modermælkserstatninger af typerne 2, er ofte det der hedder tilskudsblanding og som gives som tilskud til anden mad. Vælling er f.eks. også tilskudsblanding. Proteinindholdet i tilskudsblandinger er højere end i almindelige erstatninger, hvorfor det anbefales at børn i alderen 4-6 mdr. kun får hvad der svarer til 2 måltider vælling/tilskudsblanding dagligt.
Som du beskriver det, så tror jeg bestemt at du skal tage det helt roligt, jeg tror bestemt ikke at din datter har taget skade på nogen måde:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

