Svar: Erstatning - og alternativer
Hej med dig
Tak for dit korte præcise spørgsmål :)
Nej - jeres datter skal tilbydes enten modermælk eller modermælkserstatning til hun er et år. Hun må ikke få sødmælk eller andre komælksprodukter, når hun ikke er ældre.
Årsagen til at man ikke må give komælk før 1 års alderen er, at komælk har et proteinindhold, der er ca. tre gange så højt som modermælk, og så har det også et meget lavt jernindhold. Modermælkserstatning er lavet, så det i sammensætning ligner modermælk mest muligt.
Med den alder jeres datter har, vil det være rigtig godt, hvis hun kan få 3 mælkemåltider i døgnet, og jeg anbefaler, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at hvis du er hjemme om aftenen, så kan du stadig amme hende aften og sen aften - og far kan så forsøge at tilbyde hende modermælkserstatning før middagsluren. Dette kan gives via kop eller flaske.
Hvis far ikke kan få hende til at drikke mme af kop eller flaske, så kan du lægge den 3. amning tidlig morgen, så hun får sine tre mælkemåltider aften, sen aften og tidlig morgen og på den måde stadig får sit mælkebehov dækket, selvom hun ikke tilbydes mælk om dagen. Nogle gange kan du også vælge at lægge en amning ind om eftermiddagen, sådan at du sætter dig og ammer hende, når du kommer hjem fra arbejde, så I mødes omkring amningen efter at have været adskilt hele dagen. På den måde kan de tre amninger så ligge eftermiddag, aften og sen aften og hendes behov bliver stadig dækket.
Hvis du har skiftende vagter, så vil situationen naturligt være lidt anderledes...?
Modermælkserstatning smager meget forskelligt, så det kan være et forsøg værd at prøve med lidt forskellige slags. I kan med fordel forsøge at købe forskellige produkter på brik. Når mælken kommes på brik, så bliver den varmebehandlet, og det kan godt give en ...
... lidt sødere smag, som mange børn godt kan lide. Samtidig kan I nøjes med at købe enkelte brikker, og der går således ikke så meget til spilde, som hvis I køber en hel dåse/pakke modermælkserstatningspulver.
Flere modermælksersatatninger findes som drikkeklare erstatninger på brik f.eks. Allomin, Nan, Baby & Me, Babymælk.. så I må forsøge jer lidt frem.
Der er også den mulighed, at I tilbyder hende vælling. Vælling er i princippet det samme som en tynd grød, ofte lavet med majsmel, og det kan købes både neutralt og med smag af frugt. Det kan være et alternativ, hvis hun ikke kan lide smagen af erstatningen.
Der er naturligvis også den mulighed, at du malker ud, så hun får din mælk på flaske. Da det lyder som om, at det er smagen hun ikke bryder sig om - men at hun godt kan finde ud af teknikken med at drikke af en flaske - så kan det nogle gange være en idé at bruge udmalket modermælk. Det kræver dog lidt ekstra overskud fra din side og kan naturligt være svært at få til at hænge sammen i hverdagen med arbejde osv. ...
Hun må ikke få soyadrik, risdrik, mandeldrik, havredrik og lignende - det har intet med mælk at gøre og indeholder ingen af de næringsstoffer, som hun har behov for. De kan derfor ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk.
Når hun bliver 9 måneder, så må hun begynde at få lidt surmælksprodukt af sødmælkstypen. Men hun må max få ½ dl. og denne mængde kan så stige til 1 dl. frem mod 12 måneders alderen. Det kan være f.eks. tykmælk eller A38 med 3.5 % fedtindhold. Hun må ikke få f.eks. skyr, fromage fra, ymer, ylette og lignende, fordi proteinindholdet er for højt og fedtindholdet for lavt.
Jeg håber, at dette hjælper jer lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat - også når far overtager barsel, og du starter på arbejde igen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!