Annonce

Annonce

Svar: Ændre nattevane


20. oktober 2019

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sarah

Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Der er flere ting som spiller ind hos jer nu, og det gør naturligt, at I stadig oplever problemer med nattesøvnen... det betyder dog ikke, at I ikke stadig kan ændre på tingene, men det bliver naturligt sværere i denne periode...

1. For det første, så går jeres dreng lige nu igennem separationsfasen, og det gør ham ekstra motorisk urolig, så han har svært ved at ligge stille - både når han skal falde i søvn og også når han sover. Han har derfor brug for stillingskift om natten.

2. Derudover så drømmer han rigtig meget, og kan om natten sige mange forskellige lyde - og det er helt rigtigt, som jeres sundhedsplejerske har sagt - at det ikke er alle lyde, som I skal reagere på.

3. Så er han startet i vuggestue, hvilket forstærker separationsfasen - han er adskilt fra jer i dagtimerne og vil derfor være ekstra tryghedssøgende om natten. Og alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes i drømme om natten, så hans drømmeaktivitet er ekstra stor nu - og det betyder igen flere natlige lyde, klynk og gråd om natten.

4. Han er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af sin sut. Han har det jeg kalder vanebetinget afbrudt søvn, som betyder, at han har lært at sutten skal være i munden, når han skal sove, og han vågner derfor hver gang han taber sutten - og I skal give ham sut i munden igen.

5. Han har naturligt også lidt udfordringer med sygdom, forkølelse, tandfrembrud osv. som også kan give urolig nattesøvn..

6. Han er stadig for lille til at kunne bruge en puttebamse, putteklud osv. bevidst. Han er for lille til selv at kunne finde sin sut - og løsningen med at give ham flere sutter i sengen fungerer derfor ikke endnu.. nogle af de ting I forsøger virker derfor ikke, fordi de ikke passer til hans nuværende alder...

Så hvad så nu..? I er nok nødt til at indstille jer på, at det lige nu ikke er den letteste alder at ændre søvnvaner og rutiner - og den vane, som I har fået givet ham med sut i munden, den bliver rigtig svær at ændre. Men I kan godt forsøge. Det betyder, at når han vågner om natten, så skal I hjælpe ham med stillingskift, beroligende hænder, få dynen på, som han har sparket af osv. men uden at give ham sut i munden. Lige nu har han lært at sutten skal være der hele tiden, og du skriver også at sutteklud ikke dur, fordi det betyder, at sutten lettere falder ud af munden.. men problemet er netop, at han ikke kan sove uden sin sut og har lært, ...


Annonce

... at den skal være der - for det sætter jer på arbejde hele natten igennem... :(

Det er på samme måde vigtigt, at I forsøger at skelne de natlige lyde - hvis han småklynker i drømme, ligger og småsnakker, knirker lidt osv. så behøver I ikke reagere på dette, men skal give ham tid til at finde videre i søvnen selv. Hvis han derimod græder, så skal I naturligvis være der, berolige og betrygge og hjælpe ham videre i søvnen med den nærhed, som han nu viser behov for.

Det kan nogle gange være en idé at flytte ham på eget værelse, fordi det naturligt gør, at I ikke reagerer på alle lyde, men først hører ham, når han virkelig har brug for jer. Det kan derfor godt være et forsøg værd. Nogle gange så betyder det dog, at I kommer til at løbe mellem jeres soveværelse og hans værelse flere gange - hvor det kan være lettere med en beroligende hånd på ham, når han ligger koblet til jeres seng. Derfor må I prøve at vurdere, hvad der kan fungere bedst for jer alle tre.

Som udgangspunkt skal I forsøge at hjælpe ham videre i søvnen med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Det vil sige, at han skal sove i egen seng, falde i søvn i egen seng og forbinde sin seng med stedet, hvor han sover. Han skal hjælpes med stillingskift, berolignede ord, kærtegn osv. men så vidt muligt uden at falde i søvn med sin flaske, uden sut i munden natten igennem, uden at skulle op i jeres favn og vugges eller gås rundt med osv. Så vidt muligt hjælpes hvor han ligger med lidt hjælp fra jer der... Og det er som sagt bare rigtig svært, med alt det som sker lige nu...

Derudover kan det være godt med 3 flasker i døgnet og at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Så han skal altså have lidt mere mælk end han tilbydes lige nu. Og så vil jeg også anbefale jer en godnatgrød efter aftenbadet. Det vil sige, at hans aftenrytme kunne se således ud:


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme efter behov, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød ca 19.30, vand eller mme af kop. Får derefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten 19.45-20.00... Falder i søvn i egen seng, uden flasken i munden, men med beroligende hænder, kærtegn, godnatsang...

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.

Jeg håber at du, sammen med mine tidligere svar til dig, kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce