Brev:
At falde i søvn selv - baby 1 år
Kære Helen
Vi har en sund, glad og aktiv lille pige, der er meget nysgerrig på livet og hvad der sker omkring hende. Vi har, siden Alma var helt lille rejst meget med hende, for at besøge familie og venner i Danmark (vi bor i udlandet), og hun har altid taget det meget roligt og mildt, at vi har været mange nye steder. Det betyder også, at vi har skabt nogle lidt “løse” rytmer og rutiner. Alma er virkelig aldrig ked af det, og derfor tror jeg måske også vi har tilladt os at byde hende rigtig mange oplevelser.
Om et par uger fylder hun et år og om en måneds tid skal hun begynde i institution. Vi er derfor og pga meget lange arme begyndt at blive lidt frustrerede over, hvordan vi lærer hende at falde i søvn selv. Indtil videre har vi været enige om, at give hende den ro og tryghed hun har bedt om, ved at lade hende falde i søvn i armene på os (primært hos mig, moderen, pga arbejdsmønstre). Vi har godt kunne lægge hende, når hun er faldet i søvn og hvor hun stadig har registreret at vi har lagt hende, drejet sig om på siden og sovet videre.
Den sidste måned, hvor der også har været lidt sygdom indover, er det blevet rigtig svært at lægge hende og generelt at få hende til at falde i søvn. Vi bruger hurtigt op til 3 timer stadig med hende i armene og uden at ændre så meget på tingene. Men hun ...
... vrider sig og bliver sur og frustreret over at skulle sove. Når hun er faldet i søvn i armene hos os og vi lægger hende, åbner hun øjnene op og begynder at vende og dreje sig, smile til os, rejser sig op og tumler rundt i sengen. Vi har også prøvet stille og roligt at lade hende tumle lidt samtidig med at en af os sidder ved siden af, siger godnat, kysser hende og prøver st lægge hende ned igen. Men det er enormt svært for mig at lade hende fortsætte længe, for jeg kan se hende lille krop og hoved bliver helt stresset og slet ikke kan finde ro.
Det skal desuden nævnes at Alma på intet tidspunkt har været glad for skemad, hvorfor vi har ladet hende spise selv. Nysgerrigheden omkring mad er først kommet inden for de sidste par uger. Derfor er hun stadig næsten fuldammet / får flaske ved siden af måltider. Det vil sige at hun også stadig vågner om natten for at bede om mælk og bliver ammet om aftenen inden hun skal sove.
Vi har også prøvet at lægge os i vores egen seng med hende ved siden af og tæt op ad os for at få hende til, at falde til ro. Men lige lidt hjælper det.
Skal vi væbne os med tålmodighed eller skal vi indføre meget mere disciplin og lade hende blive ked af det (hvilket ellers er meget imod min naturlige tilgang til det), for at lære hende at falde i søvn selv?
Mange hilsner,
Almas mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor