Brev:
Grådfulde aftener med 6½ uger gammel baby

Kære Helen
Jeg har haft meget gavn af at læse dine svar til andre brugere, men nu har jeg altså selv brug for et godt råd;
Vores datter er 6½ uge gammel, født 3 uger før terminen. Hun har hele tiden spist godt, og taget flot på. Vejede 3300g ved fødslen, og vejede ved 5 uger 5 kg.
I den sidste uge har hun ved den amning der finder sted kl. ca. 19.30-20-tiden først spist godt (3-5 min), men begynder at blive mere hektisk, kaster sig mod brystet, sutter vildt, slipper, græder, arme og ben kører rundt - og forfra. Når hun græder tager jeg hende fra brystet for at bøvse - og af og til bøvser hun, andre gange ikke.
Hele spise-seancen eskalerer; hun bliver mere og mere urolig, og får næsten intet spist. Jeg prøver at skifte bryst for at mælken skal flyde lettere, men uden resultat. Iøvrigt mener jeg der er mælk nok - det springer ud når hun slipper brystet.
Vi har overvejet om hun har fået for mange ...
... stimuli i løbet af dage i form af gæster (som i går), men selv på en stille hverdag som i dag uden "udskejelser", er det som beskrevet.
I dag har hun også sovet meget (en lur på 2-3 timer både formiddag, eftermiddag og seneftermiddag/aften), så hun var ikke "gammeltræt" da hun skulle til at spise.
Det tager et par timer, hvor vi prøver at få hende til at falde til ro. Ved 22-22.30 tiden sover hun, men går dermed glip af det måltid hun plejer at få sidst på aftenen. Efter den megen gråd er hun træt, og sover meget længe om natten (i nat 6 timer uden afbræk - plejer kun at være 3-4 timer).
Måske er det ikke usædvanligt at opleve dette? Men vi er ikke vante med at hun græder så meget, og vi vil meget gerne have et godt råd til, hvordan vi løser det bedst muligt, og hvad vi evt. gør forkert/for meget/for lidt.
Håber dette giver dig et billede af problemet så du kan hjælpe os.
Mange hilsner
Marianne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine