Svar: Hvor meget skemad?
Kære Mor
Tak for dit brev - dejligt at høre, at I har min bog om børn og mad, og er glade for og finder inspiration i den, tak :)
Det lyder som om, at I har ramt det helt rigtig tidspunkt at starte med skemaden. Jeres datter lyder parat og tager rigtig fint imod både grød og mos, og det lyder også som om, at hendes mave følger godt med...
Jeg ser derfor ikke nogen problemer i, at I øger hendes indtag, så hun tilbydes ¾-1 dl. grød og mos til frokost og aften. Derudover skal hun stadig tilbydes samme antal flasker, som hun plejer - det er helt okay at mælkeindtaget falder lidt, men der er naturligt grænser for, hvor meget det må falde. Min umiddelbare tanke er, at hvis hun ofte drikker mellem 150-200 ml af hver flaske, og hun får 6 flasker i døgnet, så vil hun få sit behov fint dækket. som nævnt i tidligere brev, vil hun sandsynligvis begynde at få behov for en drømmeflaske sen aften i takt med at skemaden fylder mere og mere. Dertil kommer, at hun stille og roligt også skal tilbydes vand af kop sammen med skemaden, og det vil på sigt også være med til at udgøre lidt af hendes væskebehov. ...
... Lige nu er det naturligvis begrænset, hvor meget vand hun kan finde ud af at drikke, men øvelse gør mester, så det kommer :)
Når hun bliver omkring 6 måneder, vil det være rigtig fint at begynde med lidt morgengrød, så hun tilbydes skemad 3 gange dagligt, og stille og roligt kan hun så også her tilbydes lidt mellemmåltider. Det vil i den alder stadig være rigtig godt, at I holder mængden af skemad lidt nede, så hun ikke spiser alt for store måltider, men stadig har plads til mælken i maven - det er først i 7 måneders alderen, at skemaden begynder at erstatte et par af flaskerne.
Det er hele tiden en balance - hvor meget skemad I kan give, for at der stadig er plads til mælken og så længe hun ikke er ældre end hun er, så er mælken stadig hendes hovedindtag. Nogle børn spiser store portioner og drikker stadig deres mælk, hvor andre børn ikke får mælk nok, hvis skemaden fylder for meget. I er derfor nødt til at prøve jer lidt frem og se, hvordan I bedst finder balancen hos jeres datter...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held lykke :)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

