Annonce

Annonce

Brev:

Forandringer i en tumult periode


12. november 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Forandringer i en tumult periode

Hej Helen,

Først og fremmest tak for at være en kilde til gode råd, som man stoler på og kan bruge til noget! :)

Jeg skriver fordi jeg er mor til en glad, aktiv dreng på 7,5 måneder, som er på vej ind i en noget tumult periode. Fra nu og 3,5 mdr frem skal der ske følgende:

- Vi skal flytte,
- Vi skal til USA i en måned og møde familie og venner, samt deale med jetlag (cirka 1 mdr efter indflytning i ny lejlighed),
- Jeg skal starte på arbejde og far overtager barsel (umiddelbart efter hjemkomst fra USA),
- og min søn skal starte i institution (6 uger efter hjemkomst fra USA, 11 mdr gammel).

Samtidig sker der jo en stor udvikling for min søn i den periode, og der er en del ting som skal forandres for ham i det store billede:

- Han skal gennemgå separationsfasen (han er indenfor den sidste uge begyndt at blive MEGET ked af det hvis mor eller far går og efterlader ham med andre end mor/far, så den er vist allerede startet!),
- han skal vænnes fra natamning,
- han skal vænnes fra at skulle have sutten for at kunne sove videre de par gange han vågner uden at skulle spise,
- og han skal gerne begynde at sove på eget værelse.

Mit spørgsmål går især på det sidste: at sove i eget værelse. Hvornår vil det være en god idé at begynde på dét? Som jeg kan forstå det er det bedst i en periode hvor der er ...


Annonce

... nogenlunde ro på, men det bliver der jo ikke lige foreløbig. Bør vi vente til efter han er startet i vuggestue, eller er det OK at prøve tidligere? Vi kan umiddelbart godt have ham sovende i eget værelse i USA også, men vi skal bo forskellige steder, og der bliver generelt mange nye ting og indtryk. Samtidig kommer det til at være lige midt i fasen med separationsangst. Grunden til at vi gerne vil have ham i eget værelse er egentlig mest for os forældres skyld - vi glæder os til at få soveværelset for os selv igen.

Han sover fint om natten og har altid gjort det. Mellem putning (ca. 19:30) og morgen (ca. 6:30) er han vågen én, maks. 2 gange, for at amme, og måske et par gange hvor han bare skal have sutten og lulles i søvn igen. Hvis han vågner for at spise inden ca. kl. 4 lægger jeg ham i hans egen seng bagefter; hvis han vågner efter kl. 4 lader jeg ham spise og sove videre i vores seng.

Derudover: nogen gode råd til hvordan vi tackler jetlag? :) Jeg forestiller mig at det bliver værre når vi kommer hjem end når vi tager derover, da man jo, når man rejser vestpå, skal holdes længere vågen, og når man rejser østpå skal gå tidligere i seng. Jeg tænker det sidste især bliver en udfordring, også med tanke på at jeg skal starte på arbejde få dage senere.

På forhånd tusind tak for hjælpen!

Med venlig hilsen
Lisbeth

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce