Svar: Voldsomme flip om natten
Kære trætte mor
Tak for dit brev :) Velkommen til! Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og har haft glæde af de svar, som jeg har givet andre forældre :)
Jeg tænker, at det er vigtigt at finde ud af, hvorfor jeres datter vågner - eller i hvert fald finde ud af, om noget kan forklare hendes opvågning om natten:
I skal naturligvis sikre jer, at hun ikke har ondt. Det kan være smerter fra ørerne, tandfrembrud, urinvejsinfektion eller lignende, som gør at hun vågner og skriger om natten... hun vil naturligt ikke kunne sætte ord på, hvis hun har ondt, og nogle gange skal forklaringen findes der.
Natteskræk kan være en forklaring. En del af hendes reaktion minder om dette, måde hun vågner på, skriger på, ikke vil trøstes og tages hånd om.. men hun lyder jo vågen og I lyder til at være meget opmærksomme på, at hun faktisk er vågen og ikke svarer på jeres spørgsmål i søvne.. så det lyder, som I selv skriver, ikke til at være dette. Det kan dog ikke udelukkes, at hun vågner af voldsomme drømme og direkte fra den dybe søvn, så der trods alt er en vis sammenhæng her.
Rytmen om dagen spiller ind på nattens forløb. I fortæller, at I er meget opmærksomme på hendes rytme, og at hun ofte sover 1-2.5 time til middag. I fortæller dog også, at hun normalt bliver vækket, hvis hun sover mere end 2 timer... Nogle børn tager en lille powernap på vej hjem fra institutionen. Det kan være på cyklen eller i autostolen at øjnene lige lukkes lidt.. og det kan faktisk give 1-1.5 times opvågning midt om natten. Det kan nogle gange skyldes, at hun f.eks. vækkes af sin middagslur, så hvis hun i stedet for lov til at sove, til hun vågner af sig selv, så vil hun springe powernappen eftermiddag over, og vil så ikke længere vågne midt nat... Det er ikke sikkert, at det er tilfældet hos jer, men det er en overvejelse værd :)
Vane kan være forklaringen - altså at hun simpelthen har lært at vågne om natten ...
... og at I kommer sidder hos hende, forsøger at berolige og betrygge, måske tilbyder noget at drikke, spise osv. så det bliver en form for søvnerfaring hun har med sig og derfor søger igen og igen... når det så er sagt, så er hendes opvågning så voldsom, at jeg ikke umiddelbart tænker, at det er vane hos jer.
Behov for en åben seng... Dette har I også selv overvejet og nogle børn græder og skriger som protest over at blive "holdt bag tremmer". Men I fortæller, at hun normalt er rigtig glad for at sove i sin seng og den er tryg for hende, så heller ikke dette, burde være forklaringen hos jer...
... hmm, så hvad så...
Som jeg læser jeres brev, så falder hun ofte til ro ved, at I er i rummet. I skal sidde der, men helst ikke sige noget og helst heller ikke røre ved hende, tage hende op, forsøge at trøste eller lignende. I skal blot være der... Mit forslag vil derfor være, at I en periode lægger en madras ind på gulvet på hendes værelse og at I så lægger jer der. På den måde kan I give hende den nærhed hun søger, men selv lægge jer og sove videre. I skal som nu ikke forsøge at tage hende op, men blot lade hende selv finde videre i søvnen - netop ved at I er på værelset. Men det er for hårdt for jer, hvis I skal sidde i en stol i en time til halvanden.. så en madras på gulvet kan være vejen frem, og I kan sove videre.
Forhåbentlig finder hun så efterhånden så meget ro, at hun stille og roligt vil kunne komme videre i søvnen på egen hånd om natten og uden at I behøver være på værelset imens...
Bibehold endelig jeres putteritual med bad, historie, snak om dagen og godnatsang, puttebamse osv. Det lyder rigtig fint - også at hun sover inden for ca 15 minutter :) Lad hende endelig sove i egen seng og blive på eget værelse, da det umiddelbart lyder til at fungere og også være det, som hun selv giver udtryk for at have behov for.
Håber I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika

