Brev:

Problemvrede hos et barn på 4 år?

---

Kære Helen,

Vi har en datter på 4 år og 3 måneder. Hun kan være en rigtig sød lille pige med et stort smil, men så har hun også et stort temperament. Dette er kommet til udtryk siden hun var helt lille, og vi har altid kæmpet med det. Hun går i en integreret institution og de er også bekendt med, at hun er meget temperamentsfuld. Det er altid gået lidt op og ned med hendes temperament. Nogle måneder går det fint, men så pludseligt blusser det meget voldsom op igen. Og lige nu er det ved at koge lidt over.

Hun kan hidse sig op over den mindste ting, for eksempel at hun vil prøve at lege med et stykke legetøj, og det ikke virker ordentligt, og så bliver hun så vred, at man ikke kan berolige hende. Hun slår, bider og kradser os og på det sidste er hun nu også begyndt at kradse og slå sig selv. Det er vi meget kede af, og vi er også i dialog med institutionen om det, som har også oplevet samme adfærd.

Hun er nu så stor og stærk, at hun virkelig kan volde skade på sig selv og dem omkring sig. Vi fandt dette ældre opslag fra dig og kan genkende mange af tingene:

https://www.netsundhedsplejerske.dk/artikler/index.php?o ption=laes&type=ARTIKLER&id=379

Vi har dog nogle yderligere spørgsmål.
Når hun bliver vred sker det ofte, at hun begynder at slå, kradse og bide, og hvordan kan man så reagere? Hun er fysisk over for os (mor og far), over for hendes 16 ...

---

---

... måneder gamle lillebror, men kan også gøre skade på sig selv. Det er også sket i børnehaven, at hun har bidt hendes yndlingspædagog helt ud af ingenting. Lige nu prøver vi at holde hende, så hun ikke volder sig selv eller os skade, men det føles som et kæmpe stort overgreb. Og vi er overhovedet ikke glade for den metode. Hvordan skal hun også lære at lade være med at reagere fysisk, når hun bliver vred, når vi er nød til at skride fysisk ind.

Det er lidt den samme problemstilling som kan opstå, når hun får at vide, at der er noget hun ikke må, som at få et stykke slik mere. Så kan hun blive sur og vred og bare vælge at ignorere os. Hvilket betyder, at hun henter en stol og begynder at kravle op i det skab, hvor slikket gemmer sig. Igen løber vi ind i det problem, at vi ender med at skride til fysisk handling og henter hende ned, inden hun kommer til skade, og sætter os med et skrigende barn i sofaen, som gerne kæmper og skriger i 10 minutter for at kommer fri, og løbe tilbage til skabet for igen at kravle op efter noget slik.

Som sagt er vi også i kontakt med børnehaven og snakker meget med dem om at sætte ord på følelserne og at forblive helt roligt, men vi er virkeligt lidt fortabt, og tænker også, om vi så småt er nødt til at søge psykologhjælp for at undersøge, om der er noget vi kan gøre helt anderledes.

Kan du give os nogle råd?

Med venlig hilsen
Mor og Far

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---