Brev:
Ulykkelig ved aflevering i vuggestue og mediepåvirkning
Kære Helen,
Min dreng (2,5 år) har aldrig været glad for at blive afleveret i vuggestue og jeg synes ikke det er blevet nemmere af at vi har skiftet vuggestue pga flytning for et halvt års tid siden.
Han har aldrig været nem at aflevere og nu hvor jeg er på barsel med lillesøster er det virkelig hårdt fordi jeg jo sådan set er hjemme. Jeg føler, jeg svigter ham ved at aflevere ham grædende.
Medierne drøner rundt i hovedet på mig med opråb som “der mangler hænder” “dit barn bliver ikke set og hørt”... Hvad nu hvis de vilkår ikke er optimale for min dreng. Børn er jo forskellige. Min store dreng ville for eksempel godt kunne fungere i det, men ham her er bare meget forsigtig og bliver hurtig utryg, hvis tingene er for voldsomme eller hvis han ikke bliver forberedt. Han er i en integreret institution, så det er lidt vilde forhold sommetider. Jeg gruer for, når han skal starte i den børnehave til marts.. åh..
Jeg har haft en ugentlige fridag med ham siden lillesøster kom til verdenen for fire måneder siden og han nyder det, så det fortsætter vi med. sommetider bliver det to dage. Han nyder sin lillesøster og jeg kan se at fridagene giver ham en god tæt relation med hende.
Jeg har gået med tanker om ...
... at hjemmepasse, men vi kan kun gøre det i et års tid pga økonomien og så skal han ud i det igen, og nu i en anden institution, da vi jo melder han ud af den gamle. Er også nervøs for hans sociale liv, hvis jeg hjemmepasser, da jeg jo også har lillesøster og derfor måske ikke drøner rundt i legegrupper.
Vi er i fin kontakt med pædagogerne og de kan godt se vores tanker omkring at han måske føler det lidt overvældende.
Jeg har haft ham hjemme i en uge i sidste uge for at prøve det af. Han nød det, men sagde et par gange i løbet af ugen, at han gerne ville i vuggestue. Det er vel også et godt tegn. Pædagogerne siger at han har det godt og han har en god ven. De skal følges i børnehave.
Kan det præge ham negativt, gøre ham angst, hvis han bare ikke er robust nok til det her institutionsliv?
Frygten er jo også, at selvom han ikke går og græder, at han alligevel går rundt med for meget utryghed/savn eller noget andet som pædagogerne ikke ser.
Jeg tror bare det bekymre mig, at vi aldrig rigtig kommer over på den anden side, hvor det er ok at blive afleveret. Efter en ferie er der logisk sværere, men burde det ikke blive nemmere efterhånden og hvad skal jeg evt. holde øje med.
Bedste hilsner
Nanna
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.