Brev:
4 måneder og natteroderi

Kære Helen
Min datter er den sidste måneds tid kommet ind i en dårlig rytme, hvor hun vågner 3-5 gange om natten. Før vågnede hun nærmest på slaget 00.30 og igen 4.40 for at få mad, men nu er der intet forudsigeligt ved nætterne.
Jeg har svært ved at læse, om hun vågner pga. sult, tabt sut, drømme eller andet.
Første gang hun vågner får hun mad. Her spiser hun 50-100 ml (hun får flaske med MME). Anden gang forsøger jeg at berolige hende med en hånd, sutten og schhh. Omtrent halvdelen af gangene lykkes det mig at få hende til ro sådan, hvorefter hun igen kan sove et par timer før hun får mad igen. Men når det ikke lykkes mig at berolige hende får hun igen omkring 50 ml og så fortsætter det sådan natten igennem hver anden time.
Når hun puttes om aftenen ligger hun oftest i 15-20 minutter og griber i sine tæer, sin dyne eller sin sutteklud. Det er som om, hun ikke kan stoppe med at gribe ud og bare SKAL have noget i hænderne. Det resulterer så i, at sutten ryger ud et hav af gange, hvor jeg må ind og give hende den igen. Når jeg kommer ind, griber hun efter mine hænder og hiver dem til sig, ligesom hun gør med dynen og suttekluden. Hun gør det samme om natten, når hun vågner - ligger og griber eller kører hænderne rundt i ansigtet eller slår armene ned i madrassen og op over hovedet. Jeg må sommetider lægge hele min arm over hende for at få ro på hendes krop.
Hun puttes på samme måde hver aften: børste tænder, ren ble og nattøj, godnathistorie, tilbydes flaske, en sang og så ned i sin tremmeseng, hvor hun selv falder i søvn. Jeg forlader rummet, og det protesterer hun ikke over. Hun græder aldrig i forbindelse med putning, og hun elsker at komme i seng.
Min datter har den seneste måned fået to tænder, hvilket periodevis har ...
... generet hende meget i dagtimerne, når hun skulle spise. Derfor har hun selvfølgelig visse dage haft behov for at spise oftere om natten.
Hun er godt med motorisk og kan trille fra både ryg til mave og onvendt. Hun rejser sig på sine arme, når hun ligger på gulvet, og hun snakker enormt meget.
En typisk dag:
6.30: vi står op
7:00: morgenflaske
8:00: puttes til lur og sover 1,5-2 timer
10:00: flaske
11:30: puttes til lur og sover 1,5-2 timer
13:00: flaske
15/15:30: puttes til lur og sover 1-2 timer
17:00: flaske
18:30ish: flaske i forbindelse med putning
Hun sover et sted mellem 18.30 og 19.30.
I løbet af dagen aktiverer jeg hende ved at vi pludrer, synger, danser, leger, øver motorikøvelser (venden rundt, cykler, stå, osv.), og vi laver mere stille aktiviteter, hvor hun ligger selv og leger og kigger, læser bog eller bare holdes tæt og tales med.
Vi går til babysvømning, rytmik og mødregruppe, kommer ud af huset hver dag, hvor vi går tur i skoven, handler ind, besøger venner eller får besøg. Og vi har også stille dage, hvor vi bare er os to og tager det mere langsomt herhjemme.
Jeg er ved at være desperat for at få nogle mere rolige nætter og længere søvnstræk. Jeg ved jo, hun kan, for det gjorde hun jo indtil for en måned siden.
Vi har prøvet alt: voksipose, sove i vores seng, sove på eget værelse, far står op - intet hjælper. De sidste par dage har hun fået et måltid grød i løbet af dagen, og det er hun helt vild med.
- Kan den natlige uro skyldes, at hun savner mig/nærhed?
- Vækker hun mon sig selv med sin bevægelser?
- Stimuleres hun for lidt eller for meget? Det virker som om, hun har svært ved at stoppe med at bevæge sig.
- Eller er det hele bare helt naturligt og en fase?
Bedste hilsner
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine