Annonce

Annonce

Svar: 4 måneder og natteroderi


27. november 2019

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev - og tillykke med de første tænder - fantastisk :)

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer, og det første som springer mig i øjnene, når jeg læser dit brev er, at jeres datter sover en meget lang nattesøvn. Jo længere nattesøvnen er, jo lettere vil hun sove, og jo mere urolig og afbrudt vil hendes søvn ofte være...

Det gennemsnitlige søvnbehov for jeres datter er lige nu 15 timer i døgnet. Ofte rigtig godt fordelt sådan, at hun sover 10 timer om natten og 5 timer om dagen, - dagssøvnen fordelt på 3 lure, og nattesøvnen naturligt stadig afbrudt af at få mælk. Men jeres datter sover 12 timer om natten og sover også ret lange dagslure, nogle gange måske 5-6 timer i alt, og det betyder naturligt, at hun derfor sover så let om natten. Sammenlagt når hun nogle døgn op på måske 17 timer...

Derudover så tænker jeg også, at hendes alder og udvikling naturligt spiller ind, og at der netop udviklingsmæssigt sker meget med hende nu. Hun vil morotisk blive stærkere og vil naturligt begynde at flytte mere på sig. Det er svært at ligge stille og hun har brug for at bevæge sig, sparke, trille omkring og finde en ny rar stilling at ligge i, men hun er stadig så lille, at det er svært for hende, og hun får derfor let vække sig selv.

Hun vil også drømme ekstra meget, fordi hun naturligt er langt mere bevidst nu og oplever langt mere om dagen. Hun skelner mere og mere mellem, om I er hjemme eller ude, om hun er i favn hos dig eller en fremmed - og alt hvad hun oplever skal bearbejdes, når hun sover, og derfor drømmer hun lige nu meget - og sover derfor også uroligt.

Hun er fysisk måske også ved at være så stor, at hun har behov for mere mad, så måske skal hun tilbydes en flaske ekstra. Måske oplever du, at hun om dagen får tendens til at "slatspise" lidt - når du giver hende flasken, spiser hun, men slipper, kikker på dig, smiler til dig, tager fat og sutter igen, men slipper og pludre med dig, sutter lidt igen og slipper atter... og det kan gøre, at hun ikke spiser helt nok om dagen og derfor søger flasken ekstra om natten, melder sig hyppigere om natten.

Hvis en øgning af mælkeindtag ikke viser sig at hjælpe, så kan hendes uro også skyldes at hun måske har behov for mere mad og er ved at være parat til lidt skemad. Børn der får flaske vil ofte også være lidt mere sultne, end børn der ammes, så det er ikke unaturligt at børn der får flaske, har brug for at starte lidt tidligere med skemaden. Du bør dog stadig tidligst begynde, når hun er mindst 17 uger gammel, og det er vigtigt, at hun i øvrigt virker både fysisk parat og også viser interesse :)

Start med skemad vil på sigt hjælpe jer til lidt mere rytme, og tiden vil på den måde arbejde lidt for jer. Men du kan dog godt forsøge at se, om du kan forlænge hendes vågenperiode mellem formiddagslur og middagslur lidt, så hendes 3. lur kommer til at ligge senere - derved vil hendes puttetidspunkt også ligge senere og natten naturligt afkortes. Så hvor hun lige nu sover fra kl 18.30 til 06.30, så kan hendes fremtidige puttetidspunkt måske blive fra kl 20.30 til 06.30.. Hun skal som sagt have ca. 15 timers søvn i døgnet, men det vil være lidt bedre fordelt mellem nat og dag... Måske kan du tage ...


Annonce

... udgangspunkt i en af de dage hvor hun af sig selv falder i søvn senere, måske 19.30...

En skitseret rytme, lavet ud fra dine angivne tider, som I kan arbejde stille og roligt hen imod, kunne se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre... indtil ca 6.30, hvor dagen så begynder som nu.

Sen morgen/formiddag 08-8.30: Flaske og puttes til dagens 1. lur, sover som nu gerne et par timer

Sen formiddag/frokost 10.30-11: Når hun er klar, så begynder du at tilbyde hende lidt smagsprøver på lidt grød her, sammen med vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov. Aktiveres godt både motorisk og mentalt og hendes vågenperiode forlænges på denne måde lidt...

Flaske og puttes til middagslur 12-12.30... sover igen gerne et par timer

Eftermiddag 16: Tilbydes flaske

Puttes til dagens 3. lur som måske liger mellem 17-18 lige nu... sover her måske en times tid...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

(Aften tilbydes grøntsagsmos - men dette måltid introduceres først, når grøden til frokost fungerer godt, måske først i 5 måneders alderen)

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften eller først på natten 23-01: Drømmeflaske

Nat: Ekstra flaske midt nat efter behov...

Som du kan se, så får hun i denne dagsplan stadig flaske hver 3-4 time, som hun er vant til, men flaskerne ligger fast før hver lur. Dette kan du ikke gøre nu, men du kan gøre det i takt med at hun bliver gammel nok og parat nok til lidt skemad. Det vil på dette tidspunkt være rigtig godt, hvis du kan arbejde på en rytme, hvor hun tilbydes skemad når hun vågner, og mælk før hun skal sove. Så flasken på sigt kommer til at indgå som en fast del af hendes putteritual.

Derudover så har jeg flyttet på tiderne, så hun sover senere i min dagsplan. Lige nu kan du forsøge at gøre det ved f.eks. at lægge et bad ind midt på dagen, fordi det kan være med til at aktivere hende og holde hende vågen lidt længere tid, og dermed rykke puttetidspunktet til middagslur.. men det vil naturligt også ændre sig i takt med, at hun bliver ældre, bliver mere aktiv og derfor også af sig selv begynder at kunne tage længere vågne perioder. Tiden arbejder derfor også lidt for jer her :)

Hun kan sagtens have behov for at mærke dig og brug for din nærhed. Netop fordi der udviklingsmæssigt sker meget med hende motorisk og mentalt, så vil hun naturligt have behov for at mærke dig, sin sikre base, tættere på. Hun kan i denne alder faktisk også nogle gange begynde at græde voldsomt, hvis bedsteforældre eller andre kikker for meget på hende eller forsøger at holde hende...

Og ja, hun bruger sig selv så meget motorisk og mentalt, at hun naturligt derfor får vækket sig selv og også sover uroligt. Og det er ikke fordi du stimulerer hende for meget eller for lidt - det hører alder og udvikling til... derfor er det, som du også spørger til, tale om en fase, en periode, men det er dog stadig en god idé at overveje, hvordan du hjælper hende og fortsat holder fast i de gode vaner og rutiner, som I allerede har fået skabt :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn & søvn". I den kan du bla. læse mere om søvnen i netop 4 måneders alderen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce