Annonce

Annonce

Svar: Sover mit barn for meget? - 2 mdr.


1. december 2019

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære andengangsmor :)

Tak for dit brev - og stort tillykke med at I har fået en lillesøster. Det lyder rigtig dejligt og det lyder som om, at I alle trives med at være en familie på fire - skønt! :)

Børn er forskellige - og det er de helt fra starten. Og det er jeres to børn et tydeligt bevis på - og det er helt okay :)

Ja, børn kan godt sove for meget. De fleste børn på 2 måneder sover ca. 16 timer i døgnet, ofte fordelt sådan, at de sover ca. 6 timer i løbet af dagen (antallet af lure varierer) og så sover de ofte ca 10 timer om natten (naturligt afbrudt af at få mælk). Børn må meget gerne have et godt sovehjerte og når man taler om gennemsnit, så vil nogle børn naturligt sove lidt mere og andre mindre...

Jeres datter sover ofte fra 22 til 08 eller fra 24 til 10 - altså ca 10 timer om natten. Og så sover hun ofte to længere lure, ofte 3-3.5 times formiddagslur og så er hun vågen et par timer og sover så 2-3 timer igen. Derudover powernapper hun så lidt i løbet af aftenen. Hun sover på den måde måske lidt mere end gennemsnittet, men det er stadig rigtig fint og indenfor normalområdet.

Det du fortæller lyder altså super fint, og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, som fungerer :) Du beskriver derudover en pige, som spiser rigtig godt. Du ammer hende fuldt, og hun tager rigtig godt på i vægt. Hun er sjældent ked ...


Annonce

... af det, - kun når hun er træt eller sulten, hvilket er helt normalt. Hun sender rimeligt tydelige signaler, så hun er nogenlunde let at aflæse, og du kan derfor putte hende, når hun viser behov for dette og aktivere hende, når hun er klar her. Du fortæller, at hun er utroligt opmærksom, har en super god kontakt, meget let til smil og gerne pludrer meget, og også motorisk følger hun fint med og er helt alderssvarende. Det lyder alt sammen super godt!

Jeg er på ingen måde bekymret. Det lyder så fint det du fortæller. Havde hun virket sløv, apatisk, grædt meget, haft svært ved at finde ro, taget sparsomt på i vægt eller lignende, så ville jeg være bekymret, men du beskriver en pige, som lyder til at trives på alle punkter, og det er bare super dejligt :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Selvom man naturligt let kommer til at sammenligne sine børn, så prøv om du kan undgå at gøre det. De er som sagt forskellige, og det er okay. Det er netop noget af det, som gør forældreskabet så berigende.. at de samme to forældre kan lave så forskellige børn. Det kan give lidt udfordringer en gang imellem, fordi de naturligt også kan have behov for at blive mødt forskelligt, men det giver også rigtig mange glæder :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen. Nyd det hele - Og så glæder jeg mig til at følge jeres lille familie igen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce