Annonce

Annonce

Svar: Flytte opvågningstidspunkt


6. december 2019

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Victoria

Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver :)

Børn kan have forskellige søvnproblemer f.eks. det som kaldes en søvnrytmeforstyrrelse. Det er f.eks. børn, som sover for meget om dagen og for lidt om natten, eller omvendt - sover for lidt om dagen og for lang en nattesøvn. Det kan også være børn, som vågner alt for tidligt om morgenen, eller ikke er til at drive i seng om aftenen...

De råd du har læst om at "ændre rytme" handler netop om børn med en søvnrytmeforstyrrelse, og det har jeres datter ikke. Hun har blot en sen søvnrytme, hvilket betyder, at hun sover længe, sover sent hele dagen igennem og går sent i seng. Måske vil hun på sigt vise sig at være det man kalder for en lille ugle (B-menneske) og det må hun gerne være...

Hun er dog for lille til, at du kan ændre ret meget på dette og princippet med at flytte hendes rytme med 15 minutter af gangen vil højst sandsynligt ikke fungere, når hun ikke er ældre end hun er. Hun er stadig så lille, at hendes søvn naturligt vil ændre sig. Hun vil begynde at have længere vågne og aktive perioder, hun vil begynde med flere måltider skemad, hvilket også vil påvirke hendes rytme og indre ur, hun vil begynde at trives med 2 lure og en powernap... så tiden arbejder på den måde lidt for jer. Og faktisk lyder det som om, at der måske er ved at ske lidt ændringer. I hvert fald fortæller du, at hun nu er begyndt at vågne mellem kl 8-9 af sig selv, hvor hun tidligere sov til kl 10.. så det er jo allerede en stor forskel.

Jeg vil derfor anbefale, at du tager udgangspunkt i en af disse dage, og at du stille og roligt forsøger netop at tage udgangspunkt i et stå op tidspunkt omkring kl 08, som du selv foreslår. Netop stå op tidspunktet vil sætte rytmen for resten af dagen. Det vil dog stadig være sådan, at hun vil gå forholdsvist sent i seng, men ikke helt så sent som nu...

De fleste børn vil omkring 6 måneders alderen have behov for ca 14.5 times søvn i døgnet, og det kan f.eks. være fordelt sådan, at hun sover 10-11 timer om natten og 3-4 timer i løbet af dagen fordelt på 3 lure. Det betyder, at I måske vil kunne ...


Annonce

... arbejde på en rytme, hvor jeres datter f.eks. sover fra ca. 21 til 08 og så sover ca. 3.5 time om dagen. Sover hun mere om dagen, vil nattesøvnen naturligt være kortere og omvendt... Og måske er det passende for hende med 3 lure og gå i seng kl 22 lige nu, som I beskriver har været tilfældet hos jer. Det kan sagtens ændre sig igen :)

En dagsplan kunne f.eks. se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

Vågner og dagen begynder omkring kl 08

Morgen 8-8.30: Tilbydes smagsprøver på lidt morgengrød evt. med lidt frugtmos som topping og vand af kop.

Formiddag 9.30-10: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Tilbydes lidt grød (anden type end om morgenen) eller lidt grøntsagsmos, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Flaske og puttes til middagslur - måske omkring kl 13.30 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 17-17.30: Tilbydes flaske og puttes til dagens 3. lur, som ofte er en kort powernap

Aften 18.30-19: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Aften 21: Flaske og puttes til natten

Nat 01: Drømmeflaske

Som udgangspunkt skal små børn ikke vækkes, men skal have lov til at sove, når de sover, og jeg anbefaler normalt ikke, at man skaber et fast stå op tidspunkt, før 6 måneders alderen. Jeres datter er dog knap 6 måneder nu, og jeg ved fra dit tidligere brev, at hun er en fysisk meget stor pige - og måske har hun derfor også brug for lidt rytme med lidt skemad osv. :) Derudover så tænker jeg, at du skal tage udgangspunkt i, at hun naturligt begynder at vise tegn på at kunne vågne tidligere nu, og når du omkring kl 08 begynder at rumstere lidt omkring hende for på den måde at vække hende, så skal du naturligvis gøre det nænsomt og omsorgsfuldt. Det kan godt forsvares at hjælpe hende med at vågne stille og roligt op kl 08, så døgnet hænger bedre sammen for jer alle, og da hun på dette tidspunkt har sovet en god lang nattesøvn :)

Jeg håber, at ovenstående dagsplan giver lidt idé til, hvordan I kan skabe en rytme til en lille pige, som har en sen søvnfase - men så det stadig kan fungere for jer alle tre :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce