Annonce

Annonce

Svar: Sveskemos mod forstoppelse


9. december 2019

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Sveskemos, udblødte svesker eller lignende er et gammel husmoderråd mod træg mave, og rigtig mange forældre oplever, at det hjælper med til at holde barnets mave igang naturligt. Det kan være en idé at variere med f.eks. abrikosmos eller blommemos, som også kan have lidt ekstra afførende effekt. Eller du kan blande svesker sammen med andre former for frugt og bær.

Svesker (og blommer i lidt mindre grad) indeholder sorbitol, der er et sukkerstof, som hjælper med at sætte skub i afføringen. Vores mave-tarm-system er ikke særlig godt til at nedbryde sorbitol, hvorfor vand trækkes ind i tarmen og derved skabes den afførende effekt.

Man skal indtage svesker dagligt igennem mange måneder til år, før man "bliver afhængig" af det - det siger i hvert fald de mave-tarm-læger som jeg har talt med, og risikoen for at små børn skal blive afhængige af at få sveskemos som del af en varieret kost er derfor meget lille. Sveskemos bør netop gives i variation med andre former for frugtmos og bærmos, og nu hvor din datter er 6 måneder gammel må hun spise stort set alle fødevare - og jo mere variation du kan tilbyde hende, jo mere naturligt vil hendes mave blive holdt igang.

Grøntsagsmos lavet af forskellige grøntsager er meget vigtigt. Hun kan få kartofler, gulerødder, squash, blomkål, broccoli, pastinak, ...


Annonce

... persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Tag udgangspunkt i de grøntsager, som I selv spiser til aften.

Hun må også meget gerne få rodfrugter. Du skal dog være opmærksom på selleri, spinat, rødbede og fennikel, som ofte indeholder større mængder nitrat. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Kød og fisk skal stille og roligt tilsættes hendes grøntsagsmos og det vil naturligt også være med til at skabe mere og mere variation og holde maven naturligt igang...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Og også hendes grød må gerne gøres grovere, så hun får lidt ekstra fibre den vej igennem. Netop fibre er også vigtigt for at forebygge forstoppelse. Hun må gerne få havregrød, øllebrød eller flerkornsgrød, og hen af vejen kan hun også tilbydes ristede rugbrødsbjælker at gnave i og små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg.

Så - hun må gerne få lidt sveskemos, som du giver hende, og som hun er glad for. Det bør indgå som del af en varieret kost, og du skal naturligt medtænke netop variation for at holde hendes mave igang, så hun ikke skal have sveskemos dagligt i de næste mange måneder til år :)

Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce