Svar: Kan ikke sove uden kropskontakt
Kære sovetræ :)
Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Dejligt at høre, at det går så meget bedre med amningen :)
Det er helt naturligt, at jeres dreng sover bedst i nærhed med jer. Når han ligger på mors eller fars brystkasse eller ligger i viklen, så minder det om tiden i livmoderen. Han kan mærke jeres varme, fornemme jeres vejrtrækning, høre jeres hjertelyd osv. og det er naturligt genkendeligt og dermed tryghed for ham. Det er det dejligste sted at sove.
I forhold til vuggedød, så anbefales det ikke at man har barnet på sin brystkasse, når man selv sover. Der er dog intet problem i, at I har ham liggende hos jer imens I ser tv eller lignende i løbet af dagen - hvis han sover bedst på denne måde og du/I i øvrigt har tid til det og synes det er hyggeligt.
Når I sover i samme seng, så er det vigtigt, at han har lige så meget plads omkring sig, som hvis han sov i egen seng. Det er også vigtigt, at han har sin egen dyne og ikke ligger under din dyne. Og det er vigtigt, at du ikke sover tungt eller på nogen måde er påvirket af medicin eller lignende, som slører dine sanser... Som du beskriver det hos jer, så har han masser af plads omkring sig selvom du lige nu prioriterer at I sover sammen og alle får på den måde bedre søvn.
Jeg vil anbefale dig, at du nogle gange forsøger at amme ham liggende. Det er fint med laid back stillingen, men prøv også at lægge dig på siden, så han stille og roligt vænnes til at falde i søvn liggende ved siden af dig og ikke ovenpå dig - for på den måde også at vænne ham til, at I stadig er tætte, men måske ikke helt så fysisk tætte... Han er dog stadig så lille, at det er helt okay, hvis han lige nu har brug for at føle sig holdt og brug for din nærhed - og det vil være fint, at du først i 3-4 måneders alderen arbejder mere bevidst på at flytte ham fra dig, før han sover helt. Lige nu er det helt okay at han falder i søvn med brystet og derefter flyttes fra dig :)
Da han ikke er glad for at blive svøbt i et svøb, men viser stort behov for at føle sig omsluttet og holdt og generelt er glad for viklen, så kan det være en overvejelse værd om han vil have glæde af at blive puttet i en sovepose. Det kan være en voksipose, duniduo, drømmepose eller lignende. De fås i mange forskellige kvaliteter til mange forskellige priser. En sovepose vil stadig give ham følelsen af at blive holdt, men uden at det er så tæt, som et rigtigt ...
... svøb. Du vil kunne amme ham, gøre ham klar til at sove med ren ble osv. og derefter putte ham i soveposen - og så amme ham igen, før du så lægger ham fra dig i barnevognen og måske triller ham lidt. Det kan være en måde at vænne ham til at sove i barnevognen og kan godt være et forsøg værd dagligt, for netop på sigt at hjælpe jer til en sådan rytme og gradvist få ham væk fra din favn. Det er helt okay, at det stadig er svært, men du kan måske arbejde lidt på det, for at se om det så ikke lykkes til sidst, fordi det netop vil være en måde det kan fungere for jer begge fremover. De rutiner du stille og roligt begynder at indføre nu skal genre kunne fungere for jer begge de næste måneder frem og jeg tænker at korte barnevognsture i en sovepose sandsynligvis vil kunne dette.
Nogle børn har også glæde af hvid lyd, hjertelyd, livmoderlyd osv. Du kan købe bamser, som kan afspille dette, du kan downloade en app osv. som kan afspille denne form for lyd. Det kan være en måde at efterligne det han får, når han ligger på jeres brystkasse og som han derfor savner - og derfor også en måde at få ham til at sove lidt på afstand.
En klud der dufter af mor eller far kan også være en god idé, fordi det igen minder om at ligge hos jer. Kluden, stoffet er som at ligge på jeres tøj, duften er som at ligge hos jer.
Jo mere genkendelighed du kan skabe i forhold til det, som hjælper ham lige nu, jo bedre vil det være :)
Lyt til dig selv og det som virker rigtigt - det er som ofte rigtigt! Du har fuldstændig ret i, at det lige nu er bedre at I sover sammen og at du giver ham den nærhed og tryghed, som han viser behov for - end at I kæmper om søvnen og han bliver ulykkelig, mister søvn og faktisk begynder at forbinde det at sove med noget som ikke er trygt og rart. Det er netop vigtigt for gode søvnvaner fremadrettet, at han oplever det at skulle sove som noget dejligt.
Naturligvis skal du gøre dig nogle overvejelser om risikoen for samsovning, men det lyder som om, at du allerede gør dig disse overvejelser og at der er fint med plads til både dig og jeres lille dreng. Han er stadig et spædbarn og du kan ikke give ham for meget nærhed og tryghed. På den måde er der ingen grund til at kæmpe med at han skal lære at sove for sig selv - ro på - det kommer stille og roligt og hen af vejen :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig god jul til jer alle tre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

