Annonce

Annonce

Brev:

Ammevaner


11. december 2019

Alder:
6 mdr.

Ammevaner

Kære Helen.

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse, når der er noget som jeg har været frustreret over. Og hver gang nyder jeg at læse dine svar. Jeg synes du har en anerkendende og kærlig tilgang til forældreskabet og barnets udvikling.

Nu har jeg endelig fået meldt mig ind i klubben, så jeg også kan benytte mig af din viden.

Jeg skriver til dig vdr. ammevaner.

Baggrund:
Jeg har en pige Frederikke på snart 6 mdr., som har haft kolik indtil hun var ca. 4 mdr. Igennem hele perioden har hun været rigtig glad for brystet. Jeg har været meget opmærksom på, at hun ikke bruger brystet som sut, og synes det er lykkedes nogenlunde. Dvs. at jeg tager hende fra brystet, når hun ikke aktivt spiser. Frederikke bruger næsten ikke sut (kun når hun er træt) og vil slet ikke tage flaske.

Dilemma:
I nogle perioder synes jeg at amningen kører skævt, dvs. at hun spiser lidt men hyppigt. Og nu er vi landet i en sådan periode igen.

Jeg er helt opmærksom på, at min datters adfærd er et resultat af min, og derfor kan det ligeså vel være mig der har en dårlig vane med at lægge hende til brystet for ofte. Det håber jeg du kan belyse. Det kan også være at hun er i et appetit-spring, men så har hun været det i over 1 mdr. nu. Jeg synes generelt Frederikke har været svær at læse ift. hvornår hun er sulten, hendes primære signal er klynken/gråd og lidt ekstra sutten på legetøjet.

Mit største dilemma er, at jeg er i tvivl om hvornår det handler om sult og hvornår det er tryghed. Særligt fordi hun jo faktisk spiser aktivt, når hun lægges til brystet.

Det skal siges at Frederikke hurtigt bliver distraheret, når hun spiser. Også selvom vi er derhjemme. Så spiser hun aktivt i 5-10 minutter, slipper brystet og kigger. Bliver ked af det når jeg forsøger at lægge hende til igen eller skifte bryst – og derfor laver vi noget andet. Frederikke følger sin vækstkurve, trives generelt og udvikler sig som hun skal.

Forsøgt:
Jeg har forsøgt at amme på klokkeslæt med 2 ½ - 3 timers interval, hvilket er lykkedes ganske fint om dagen – men det har udløst en masse natteroderi, hvor jeg er oppe 5-6 gange for at amme/trøste/trække tiden til næste amning.

Så nu er jeg begyndt at ”tanke hende op” om dagen, dvs. tilbyde bryst 2 gange i hendes vågne ...


Annonce

... periode på 2 timer. Det har dog endnu ikke givet resultat ift. nætterne, hun spiser stadig hver 3. time. Og måske er det bare lige en overgangsperiode, fordi hun også er startet på grød for ca. 4 uger siden.

Jeg vil gerne forsøge at beskrive dagsrytmen, men den varierer stadig en del, fordi hun nogle gange sover 45 min. af gangen og andre gange 1 ½ time. De fleste dage er det 3 lure af 45 min. også er hun vågen op til 3 timer inden putning.

Min dagsrytme ser cirka sådan ud:

Vågner mellem kl. 7-8: Har fået mad ca. 1 time inden. Er vågen i 2 timer, amning inden lur
Efter lur nr. 1 får hun grød (ca. 5 tsk ), vand af kop (1/2 snapseglas) og amning.
Er vågen i 2 timer, tilbydes bryst inden lur nr. 2.
Hvis hun vågner kl. 07 og kun sover 45 min. af gangen, så får hun 4 lure i løbet af dagen. Når hun vågner af den sidste lur får hun grød og vand igen.
Hun bliver puttet til nat ved 19-tiden, og hun bliver ammet 3-5 gange. Jeg ammer mellem 8-9 gange i døgnet.

Hvad i alverden skal jeg gøre? Og gør jeg det rigtige? Jeg er frustreret over at jeg ikke kan tage nogle steder, fordi jeg ikke ved hvornår hun skal spise igen. Jeg er frustreret over at jeg ikke får min nattesøvn.

Så har jeg også lige 2 tillægsspørgsmål:

1. Afføring.
Hvor tit skal Frederikke have afføring? Lige nu har hun afføring x 2 ugentlig, som er tykkere end modellervoks. Så jeg er opstartet med movicol ¼ brev x 1 dgl ( i samråd med egen læge), og det har givet en mere lind afføring, men ikke hyppigere.

2. Putning.
Når Frederikke bliver puttet tager det ml. 45 min. – 1 time, hvor hun spiser fra begge bryster i over halvdelen af tiden. Det ender med at hun næsten falder i søvn der, og jeg har held med at give hende sutten inden hun falder helt hen. Derefter lægger jeg hende i tremmesengen. Jeg har svært ved at ”amme færdig”, så feks. far kan tage over på putningen og hun kan lære at falde i søvn i tremmesengen.

Jeg forsøger at lægge hende over i tremmesengen så hurtigt jeg kan når hun har fået sutten, men gør jeg det inden hun er faldet helt i søvn, så vågner hun efter 45 min, grædende og kan kun falde til ro ved brystet – hvor hun så spiser aktivt - så jeg er i tvivl om det er et fysisk behov eller tryghed. Jeg synes efterhånden det er slidsomt.

Hilsen

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce