Annonce

Annonce

Brev:

30 minutters baby igen igen


12. december 2019

Kategori:
Alder:
5 mdr.

30 minutters baby igen igen

Kære Helen.

Tak for dit fine og uddybende svar, som gav mig et fint udgangspunkt i forhold til min søns søvnmønster.

Jeg kan dog se, at jeg ikke har været skarp nok til, at præcisere hans hverdag, herunder intervaller og tidspunkter, så han virker til, altid at sove 12 timer om natten (det er ikke tilfældet). Ydermere virker det til, at han faktisk har ændret adfærd siden sidste mail. Så nu ulejliger jeg dig altså på ny - håber det går :-)

Min søn er nu 5 mdr. præcis i dag :-) Han vejer 7,9 kg. og måler 70,1 cm. Han følger sin kurve. Han sover OK om natten, for det meste, men om dagen kniber det, og det har det altid gjort. Han er født 39+0, vaginal fødsel, sat i gang på mors ønske, da vi tidl. har mistet lidt før halvvejs i graviditeten (han er min fjerde graviditet, men vores første barn). Han er født 8 timer efter, at vandet blev taget. Sund, rask og stærk. En meget nysgerrig dreng, der - selv når trætheden er tydelig - ikke vil overgive sig til søvnen. Tænk hvis man gik glip af noget :-)

Da jeg skrev sidst tror jeg, vi peakede midt i 4. tigerspring (har ellers ikke givet så meget for tigerspring før dette 4. spring), så måske det var derfor, at han gik omkuld så tideligt hver aften. Hvor om alting er, så er det ikke tilfældet pt. Alt er vendt på hovedet nu - ad flere omgange. Hans rytme pt. ser ca. således ud:

Kl. ca. 6.00: Vågner og får en flaske på ca. 180-210 ml. Bliver puslet og sover videre ca. 1,5-2 timer.

Kl. ca. 8.00-8.30: Vågner og vi hygger og leger lidt. Bliver puslet, kommer i tøjet, får sine dråber (D dråber og Laktulose).

Kl. ca. 10.00-10.30: Får flaske alt i mellem ca. 100-180 ml. (nogle gange gives flasken tidligere, hvis sulten), får en halv times powernap i mors arme, eller vi lægger os i sengen sammen - dog stadig kun omkring en halv times powernap.

Kl. ca. 11.00: Får grød med lidt frugtmos på og lidt vand. Vi er stadig kun på smagsprøve stadiet (7 dag i dag), men han åbner munden, og noget kommer altså indenbords. Herefter leger og pusler vi.

Kl. ca. 13.00: Tilbydes flaske, ofte konsumeres kun ca. 60 ml. Får en halv times powernap i mors arme.

Kl. ca. 13.30: Vi leger og pusler. Hvis vejret ikke er helt horribelt, så går vi en tur ca. 1 time, hvoraf min søn sover ca. den halve time.

Kl. ca. 16.00: Tilbydes en flaske. Hvor mange ml., der indtages, er som vinden blæser. Vi leger og pusler. Omkring dette tidspunkt begynder min søn, at blive pylret og ked af det.

Kl. ca. 18.00: Tilbydes nogle gange flaske - afhængig af, hvor lidt/meget han tidligere har indtaget. Nogle gange ryger der 150 ml. indenbords, andre gange 20-50 ml. (altså ikke reelt sulten). Tager som oftest en powernap på ca. en halv time.

Kl. ca. 20.00. Pusles og kommer i nattøjet. Får en flaske heromkring - indtaget er varierende. Falder i søvn i mors arme omkring 20.30-21.30. Bæres over i barnevognen og sover 9 ud af 10 gange videre uden problemer. Såfremt han ikke har spist så meget ved 20 tiden, så giver vi ham nogle gange en drømmeflaske ved 22 tiden. I så fald lægger vi ham først i barnevognen herefter.

I en længere periode (fra ca. 3-4,5 mdr.) spiste han nærmest fast hver 3 time i dagtimerne, og altid ...


Annonce

... ca. 150-180 ml.

Men inden for de sidste 2-2,5 uge er der sket ændringer i forhold til ovenstående; Han vil ikke længere powernappe i mors arme eller i sengen. Pt. er det kun slyngevuggen, der dur (den har ellers været upopulær i 4 måneder) - og KUN hvis mor sidder og bouncer den imens. Han er blevet svære, at få til at sove om aftenen. Falder ikke længere bare i søvn på sofaen, og vågner flere gange inden midnat. Dvs. han skriger, så vi flyver op. Oftest får han sutten og så er det dét, men det er ikke altid nok. Så er han begyndt, at vågne ved 2 tiden om natten, igen et skrig/gråd. Nogle gange sover han videre (som oftest), andre gange sover han først igen efter en flaske.

Han er generelt pylret hele eftermiddagen og aftenen. Der er ikke langt fra grin til gråd. Ydermere har han haft 4-5 store skrigeture af 1-1,5 times varighed inden for de sidste par uger. Ikke gråd, mere bare skrig. Uden nogen åbenlys årsag. Det ligner ham ikke. Jeg koblede det sammen med overstimulering de første par gange, men efterfølgende kom de også, når vi ikke havde lavet noget ekstraordinært.

Han er også begyndt, at spise mindre inden for den sidste tid. Ofte kun 60-100 ml., og det er ikke fordi, han så spiser oftere. Tissebleerne er dog stadig våde og tunge. Men det giver jo stadig anledning til noget bekymring. Han har haft afføring 1 x daglig de sidste 14 dage. Før det kunne der gå flere dage i mellem.

Jeg er med på, at visse børn bare er powernappere, som du også skrev sidst (har også din bog om søvn), og at det er fint, sålænge de trives med det, og har overskud. Men jeg synes jo ikke rigtig, at min søn oser af overskud - bortset fra om formiddagen. De få gange i hans korte liv, hvor han er lykkedes med at sove 2-3 timers lur om dagen, så har han været en helt anden og glad baby. Det kunne jeg godt ønske for ham hver dag.

Som jeg skrev sidst, så har jeg prøvet alt (føler jeg) for at hjælpe ham videre i søvnen, men intet virker. Og når han endelig sover om dagen, så kan jeg ikke forlade ham eller lægge ham fra mig (som nærmere forklaret i min forrige mail), det registrerer han. Jeg vil som alle andre mødre gøre alt for mit barn, men jeg er efterhånden så tyndslidt. Bare en time om dagen, hvor jeg kunne slappe lidt af, eller ordne lidt praktisk, ville gøre underværker for mig og mit overskud.

Jeg tænker, om det vil have en effekt, at stå op kl. 6:00-6:30, når morgen flasken er konsumeret? Han kan jo tydeligvis godt sove videre, men måske det gør, at han ikke vil/kan sove senere?

Alt i alt får min søn vel ca. 12-13 timers søvn i døgnet - max, hvilket selvf. ikke er så langt fra de 15 timer, du omtalte i dit sidste svar.

Bonus info i forhold til dine spørgsmål/forslag i dit sidste svar: Han har været hos ØNH læge 2 gange, alt er i skønneste orden. Det kan jo være svært at sige, om (silent)refluks spiller ind, men han lider ikke ad gylp særlig tit, og han kan jo - i hvert fald om natten - sove et lidt længere stræk nogle gange.

Og så et helt off topic spørgsmål; Kan baby få fladt eller skævt baghoved af at ligge i slyngevuggen? Jeg har søgt på Nettet, men kan ikke finde noget klart svar.

På forhånd tak :)

Den tyndslidte mor.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce