Svar: Sen eftermiddagslur eller tidlig putning?
Kære Christine
Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at I har kunne bruge mine tidligere svar :)
De fleste børn begynder at kunne springe dagens 3. lur over i 6-7 måneders alderen, men det afhænger dog af, hvor tidligt/sent barnet står op. Jo tidligere rytme barnet har, jo længere tid vil den 3. lur være nødvendig, og derfor er der nogle børn, som stadig har brug for en 3. lur i 8-9 måneders alderen - og det er helt okay :)
Jeres datter har ikke en tidlig rytme, og det kan derfor godt være, at hun vil kunne begynde at nøjes med to lure dagligt. Det lyder dog som om, at de gange I har forsøgt, at hun endt med at blive overtræt og har derfor ikke kunne falde i søvn om aftenen, før klokken er blevet ret mange, og det dur naturligt ikke.
Hvis det er vigtigt for jer, at hjælpe hende til en rytme med to lure dagligt, så vil jeg anbefale jer, at I lige nu indføre et bad mellem de to lure. Det vil forlænge hendes vågenperiode lidt og aktivere hende rigtig godt både motorisk og mentalt. Nogle gange vil det også forlænge middagsluren lidt og på den måde kan hendes 3. lur så undværes. I stedet for, at I som nu giver bad om aftenen, kan det altså være et forsøg værd at give dette om dagen i stedet :)
Det betyder, at en dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen 05.30/06: Ammes og sover videre i mors ...
... seng
Morgen 07.30/08: Grød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden, vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.
Ammes og puttes til middagslur - måske kl 13.30-14...
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop. Ammes ofte også stadig eftermiddag...
Powernappen springes over... :)
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre - begynder at kunne sove uden mælk midt nat...
Som I kan se, så ligner denne plan meget jeres nuværende døgnrytme. Der er dog lagt et bad ind i denne plan før middagsluren og der er også indført lidt mellemmåltider nu. Og jeg tænker, at det godt kan være et forsøg værd i forhold til at se, om jeres datter så bedre vil kunne falde til ro og falde i søvn om aftenen og nætterne dermed starte lidt tidligere :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

