Brev:

Gråd ved amning, putning og brug for nyt hele tiden

---

Kære Helen

Jeg har nogle spørgsmål vedrørende min søn.

1) Amning
Jeg har en dejlig søn på 3,5 måneder, som med det samme ved fødslen havde god appetit og et stort suttebehov. Jeg ammede rigtig meget indtil han var ca 5 uger gammel, kunne herved trøste med amning og han faldt ofte i søvn sådan. Da han blev 5 uger, begyndte jeg at få problemer med amningen. Særligt om eftermiddagen/aftenen blev han meget urolig, når jeg lagde ham til, og når mælken ikke bare flød blev han ked af det.

Det er så siden blevet værre, så jeg er begyndt at amme ham liggende i dagtimerne (der er intet problem om natten, han kan dog godt ligge lidt uroligt, men han græder eller skriger ikke. De sidste par uger er det blevet sådan hver gang jeg lægger ham til i forbindelse med putning til daglure eller aften, ja så kører han ligesom sig selv op, hvis mælken ikke bare flyder (Det skal siges at mit nedløb i forvejen er ret hurtigt). Han sutter, slipper, sutter, begynder så at græde. Jeg prøver at trøste og lægge ham til igen, og så sker det samme igen + han laver flitsbue. Lige pludselig begynder han at skrige Og kan så slet ikke finde ro i min favn

Hvis det er om aftenen og faderen tager ham, bliver han stille med det samme. Faderen kan få ham ned men ikke få ham til at sove, så der vil han tilbage til mig, hvorefter jeg putter ham. Så vågner han efter 40 min og vil have mælk, og så ammer jeg ham fint. Jeg begyndt at give ham mælk, når han vågner fra lur, men derefter er han groggy, gylper meget når han så ligger på maven osv.

I dagtimerne bliver han nogle gange så ked af det, at det eneste der virker er at lulle ham i søvn (efter en skrigtur) og så lægge ham til i sovende tilstand.. men nogle gange vågner han op igen i skrig.. Jeg kan ikke finde ud af, om det er fordi, han er mere sulten?

Det skal så nævnes, at han er godt i stand (9 kg) og generelt har ligget over sin kurve.

Jeg har ikke prøvet med flaske, da jeg er bange for, at han så afviser brystet fuldstændig, men samtidig synes jeg det er synd, han skal have det sådan? Jeg er vildt frustreret, for man hører jo om andre mødre, der kan trøste deres barn ved amning, og her er det som om, amningen gør det værre.. men det kan da ikke være normalt, at det skal være sådan?

2) Skrigeri ved putning
Vi er nu på fjerde uge, hvor min søn bliver hysterisk, når han skal puttes til nat eller i barnevognen. Det hører lidt sammen med spørgsmålet om amning, for jeg ammer jo i forbindelse med putning. Nogle gange er amningen gået fint, men om aftenen, så begynder han at blive urolig ...

---

---

... efter amningen - faktisk bare det at vi nærmer os soveværelset.

Før havde vi putteritualet at han blev skiftet og fik nattøj på, jeg ammede ham i soveværelset og så lagde ham i bedsiden svøbt men med armene op over, mens jeg sang for ham eller holdt ham i hånden, hvorefter jeg smuttede ud, når han var døsende og derefter faldt han i søvn. Men sådan er det ikke længere.. Nogle gange kører han sig selv op i forbindelse med amning, der ender i en kamp og skrig og skrål (som nævnt ovenfor).. andre gange virker amningen men når jeg så lægger ham i sengen, begynder han at trække vejret hurtigere, vride sig og begynder at brokke sig.

Jeg prøver at tale stille til ham, synge for ham, stryge ham i håret, holde hånden på brystet men intet virker, og han begynder at græde og skrige, hvis vi lader ham ligge, hvorfor vi tager ham op. Nogle gange kan vi vugge ham i søvn men det tager tid, før han er faldet helt ned. vi har også prøvet med et bad inden sengetid. Er det normalt med så meget uro? Og er der noget vi kan gøre anderledes?

Han elskede også førhen at blive lagt i sin barnevogn og jeg kunne gå lange ture, selvom han ikke sov med det samme. Nu græder han, når jeg lægger ham i den og vil kun være der, når han er helt klar til at sove (nærmest faldet i søvn) og sover så 3-4 timer i den. Hvis han ikke har været "træt nok", vågner han efter 40 min og vil ikke blive dernede.

Nogle gange når han græder prøver jeg at trøste nede i barnevognen men fordi det ikke hjælper eller st køre videre med ham tager jeg ham op, trøster (evt en tår mælk), luller ham ned igen og lægger ham så, men bør jeg bare lade ham sove inde i stedet ? Hans gråd stopper når han bliver lagt i slyngevuggen ), men den sover han max 40 min i streg i, hvorefter vi skal vugge den igen.

Han er i øvrigt meget fremme udviklingsmæssigt og har fra start fået at vide, at han var hurtig til at holde en god øjenkontakt, pludre (utroligt meget før men er stille nu), og fysisk er han bare så stærk. Så han er over det hele, når han er vågen og vi skal konstant finde på noget nyt, ellers brokker han sig.

Han er glad lige når han vågner fra lur, men ellers brokker han sig efter et halvt minut med en aktivitet, græder pludselig når vi lægger ham på puslebordet, nogle gange når vi lægger ham på legetæppet osv.

Jeg elsker min dreng højt og tiden med ham, men synes det virker mærkeligt, at han har så mange grådanfald i løbet af dagen og brokker sig, og jeg bliver derfor bekymret for, at jeg gør tingene helt forkert? Førhen var der intet..

Hvad sker der?

Hilsen

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---