Svar: Afvænning af flaske
Kære L
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Det er super fint, at du er begyndt at trappe ud af flasken ved at tilbyde din dreng mindre og mindre. Det er en rigtig god måde at gøre det på, og det er rigtig godt, at han nu er nede på ca. 100 ml og nogle dage faktisk drikker mindre.
I stedet for flasken kan kan tilbydes mælk af en kop. Han bør ikke tilbydes mere end 100 ml letmælk i døgnet, når han ikke er mere end 1 år gammel, men den mængde vil være okay. Du kan også en overgang give mme af kop og så gradvist gå over til at give ham letmælk i stedet.
Det vil være rigtig godt, at du netop tilbyder mælk sammen med grøden, og lader dette være en del af hans putteritual. Så kan han efterfølgende få børstet tænder og blive puttet.
Bliver han puttet med noget nu - altså ud over sin flaske? Det vil være rigtig godt, at du giver ham en putteklud, bamse, slaskedukke eller lignende, synger en godnatsang eller hvad du nu kan forestille dig at gøre - fordi det så kun vil være flasken som undværes. Det vil sige, at du skal indføre dette sammen med flasken eller putte ham på denne måde nu, så hans ritual fremadrettet vil være fuldstændig som det plejer at være, eneste forskel er, at ...
... flasken ikke længere er der, og i stedet har han så fået mælk af kop og godnatgrød. Jo færre ændringer du kan skabe af gangen, jo bedre er det.
Hans behov for mælk vil være dækket, hvis han får 350 (til max 500 ml) dagligt - og her tæller det hele med, både den mælk han kan drikke af en kop, den mælk som indgår i og på en grød, eller hvis han f.eks. spiser havregryn med mælk på. Sovs I spiser om aftenen, eller du kan tilbyde ham lidt tykmælk, yoghurt og lignende. Det tæller også med i mælkeregnskabet. Det vil ofte være godt med mælk morgen og aften og i løbet af dagen kan han så drikke vand og få lidt surmælksprodukt... og på den måde dækkes behovet ofte fint.
Ost er også en vigtig kilde til kalk, så du kan også med fordel give ham ost i hverdagen. Det kan være smøreost, skæreost, ost som du river hen over den varme mad, ostesovs osv. Der er også kalk i de grove grønne grøntsager som broccoli, grønkål og bønner, ligesom hakkede mandler, sesamfrø og hørfrø indeholder kalk. Jo mere varieret du kan få ham til at spise, jo bedre vil han blive dækket ind :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Og rigtig glædelig jul til jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor

