Svar: Mit barn slår
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og din fine beskrivelse og alle dine tanker :)
Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når din dreng slår. Det går jo ud over lillesøster, dig, far og de andre børn i vuggestuen. og det er naturligt ikke særlig rart, når andre forældre begynder at melde tilbage, at de synes, det er et problem...
Når børn reagerer med at slå, bide, sparke, rive i hår, skubbe osv. så skyldes det - som du også selv er inde på - at de mangler ord. Selvom jeres dreng er rigtig godt med verbalt, har et større ordforråd og er begyndt at sætte enkelte ord sammen, så kan han naturligt ikke sætte ord på sine følelser. Han kan ikke sætte ord på, hvis han føler sig uretfærdigt behandlet, hvis han føler sig overset, hvis han føler sig presset, usikker, misforstået osv. og så viser han sine følelser ved at reagere med slag, skub osv.
Det tager rigtig lang tid at lære at mestre og kontrollere sine følelser, det tager rigtig lang tid at lære at bruge ord i stedet for at reagere fysisk - og det er vigtigt, at I hjælper ham. Selvom børn der mangler ord ofte reagerer mere fysisk end børn, som kan sætte ord på deres følelser, så er det vigtigt, at I ikke bare ser det som en fase og noget der går over af sig selv.
Jeres dreng kan slå, sparke, bide osv af flere årsager:
Det kan være vrede, som løber af med ham. Han kan føle sig uretfærdigt behandlet, legetøj, der tages fra ham eller andet som han stoppes i - så slår han fra sig. Det kan være en akut opstået vrede eller frustration, men det kan også være vrede, som er opsparet over længere tid.
Det kan være en forsvarsreaktion. Hvis han føler sig presset og er bange eller usikker, så vil han kunne slå eller bide for at komme væk fra situationen.
Det kan være noget han har lært. f.eks. ved at se på andre børn, som slår, skubber eller lignende for at få deres vilje - så kan han efterligne dette.
Det kan være fordi han får rollen som den der reagerer fysisk, den der slår. Det kan ske, fordi der kommer ekstra fokus på ham, hver gang han reagerer fysisk og det kan faktisk være med til at fastrolle denne reaktion hos ham - så det forstærkes hos ham.
Det kan være fordi han ikke føler sig lyttet til, ikke føler sig set. At han reagerer fysisk fordi han ved eller har lært, at det giver en særlig opmærksomhed og han mangler måske opmærksomhed. Det kan f.eks. være det som sker i situationer, hvor andre børn møder ind i institutionen og han har brug for din fulde opmærksomhed, når der skal siges farvel om morgenen... eller det kan være det som sker, når du f.eks. sidder med lillesøster og har koncentrationen omkring hende, eller det som sker, når du har talt i telefon lidt for længe og igen ikke har fokus på ham, når han har forsøgt at blive set og lyttet til...
Jeg er med på, at du rigtig gerne vil lære ham at han ikke skal slå, bide, sparke osv. men sige tingene med ord. Og jeg forstår bevæggrundene for at fortælle ham, at det er forkert, hver gang han gør det, ligesom ...
... du igen og igen forsøger at fortælle ham, at han f.eks. skal ae i stedet osv. Men, det lyder som om, at det efterhånden får lidt for meget opmærksomhed og faktisk som om, at det derfor bliver værre - måske fordi der er lidt for meget fokus på netop hans fysiske reaktioner...
Det bedste I kan gøre er at finde ud af, hvornår det sker - og så gribe ind - før det sker. Det er rigtig vigtigt, at I får afledt ham, får hjulpet ham videre, før han forløber sig selv. Når han først har nået at reagere fysisk, er det rigtigt svært at komme væk fra.
Derfor skal du holde ekstra øje med ham, så når du nu ved, at han kan finde på at slå ud efter de andre børn i vuggestuen, når I sidder i garderoben, så skal du aflede ham, give ham fysisk kontakt, nærhed og opmærksomhed, så det ikke sker. Når du ved, at han kan reagerer fysisk, når han får et nej eller bliver forhindret i noget, så er det vigtigt, at du ikke blot siger nej, men tilbyder ham et alternativ, hjælper ham med at synes, at noget andet er mere sjovt, mere rart "kom skat, kan du ikke finde en bog vi kan læse" eller lignende, så han lidt glemmer det han var igang med, eller "kan du sætte dig på din stol, vi skal spise nu", så han hjælpes til at slippe sin leg og få fokus på middagsmaden i stedet. Når du ved, at han kan føle sig udenfor, når du sidder med lillesøster i favnen, så skal du inddrage ham, du skal lade ham være med, når du sidder i sofaen, måske kan I læse bog, imens du ammer, så det bliver en fælles situation og ikke kun noget mellem dig og hende.
Du og lillesøster har et særligt bånd og han mærker det og ser det. Det gør ham usikker på hvilken plads han har i familien. Han bliver naturligt i tvivl om, hvorvidt du stadig elsker ham lige så højt eller om lillesøster vil tage hans plads. Du bruger timer sammen med lillesøster, og du sidder med hende langt mere end du sidder med ham. Han sover tilmed nu alene, hvor han plejer at sove sammen med dig, så sover du nu sammen med hende. Og han forstår det ikke. Han er kun godt 2 år gammel, og han mærker bare en forandring, som gør ham utryg og usikker og som gør ondt.
Det er rigtig vigtigt, at du igen og igen viser ham at han betyder alt for dig. At du med dit kropsprog og dine ord signalerer, at han stadig er noget særligt. Det er vigtigt, at du sætter ord på alt det gode han gør, så han også hører, hvad det er du sætter pris på og ikke kun hører alt det, som han ikke må.. Det er vigtigt, at du knuser, krammer, kilder, putter med ham og i løbet af dagen lige kysser ham lidt, stryger ham over håret osv. så han mærker, at du ser ham, er opmærksom på ham - uden at han behøver være fysisk for at blive set :)
Jo mere du kan gøre dette, jo mindre vil hans tendens til at reagere fysisk naturligt ofte være... :) Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den finder du også et kapitel om, hvordan vi hjælper vores børn til et godt søskendeforhold:)
Rigtig meget held og lykke - og rigtig glædelig jul. Og godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!