Annonce

Annonce

Svar: Tid til egen seng?


2. januar 2020

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Du har helt ret i, at risikoen for vuggedød falder fra 6 måneders alderen og frem... Din dreng bliver motorisk stærkere, kan begynde at flytte mere på sig under søvn, vende sig omkring, sparke dynen af osv.

Udviklingsmæssigt sker der meget de næste måneder, og det er ofte lidt lettere at flytte barnet på eget værelse i 6-7 måneders alderen, end det er i 8-10 måneders alderen, hvor din dreng går igennem separationsfasen. Det lyder derfor rigtig fint at forsøge med tremmeseng og eget værelse nu.

Den største forandring hos jer vil sandsynligvis være at vænne ham til tremmesengen mere end at vænne ham til værelset.. Han er jo ikke vant til at sove i sin seng, men sover i barnevogn og sammen med dig - og det vil naturligt være en stor ændring for ham pludselig at skulle sove i en større og mere åben seng og "bag tremmer". For at gøre skiftet mindre for ham, så kan du forsøge lidt forskellige ting:

Det kan være en mulighed, at du fortsat starter med at putte ham i barnevognen, så han starter med at sove der. Lad barnevognen stå på værelset, så han vænnes til rummet først. Når han vågner om natten, kan du puttet ham i tremmesengen i stedet for i din seng og hjælpe ham til at sove videre der.

Du kan også forsøge med tremmesengen først og så give ham den ekstra nærhed og tætte kontakt, som han viser behov for, når og hvis han vågner op om natten.

Jeg ved fra dine tidligere breve, at du giver ham flaske, og det kan være en fordel her. Du kan nemlig putte ham direkte i tremmesengen og tilbyde ham flasken imens han ligger der. På den måde kan han vænnes til at sove i sin tremmeseng, forbinde den med stedet, hvor han falder i søvn - og han skal ikke opleve et skift fra din favn og ned i sengen, som han måske vil vågne af. Hvis du vælger at give ham flaske direkte i sengen, så er det vigtigt, at du eleverer hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op der.

Hvad er det i barnevognen, som giver ham tryghed? Er det fordi han er puttet i en voksipose eller lignende, når han sover der - i givet fald må du gerne bruge den i tremmesengen også, du skal dog sikre dig, at han ikke får det for varmt. Er det fordi du triller ham, når han skal sove, så han på den måde lulles ind i søvnen med bevægelse? I givet fald kan det være en god idé, at du ved putning i tremmesengen står ved ham, holder dine hænder på hans krop og vugger ham lidt med dine hænders bevægelse, imens han ligger i sin seng, så han på denne måde lulles til ro i sin seng. Du kan faktisk også købe Brio-bedrockers, men det vil generelt være godt, at han vænnes til ikke at skulle bevæges alt for meget, når han skal sove :)

Nogle børn har også glæde af en sengerand, fordi det gør tremmesengen lidt mindre og det kan være med til at skærme barnets udsyn, så han bedre kan koble fra og finde ro. Det er korrekt, at der i blandt andet USA har været sent advarsler ud omkring sengerande, ...


Annonce

... fordi man der har oplevet, at børn er kommet i klemme mellem sengerand og seng eller er klatret op på sengeranden og er faldet ud af sengen og har slået hovedet voldsomt. Jeg har ikke hørt om, at der skulle være sket dødfald i Danmark på grund af sengerande...

Vores anbefaling herhjemme er, at der ikke må være løse genstande i sengen. Der må ikke ligge noget, som barnet kan få hen over hovedet, når det sover, det gælder f.eks. løse puder og tæpper... Derfor skal man også være meget opmærksom, hvis man bruger bamser, putteklude osv. hos sit barn. De fleste danskere fjerner dog sengeranden i takt med, at barnet bliver ældre, og børn er ofte også mellem 12-18 måneder, før de rigtigt begynder bevidst at bruge f.eks. en bamse eller putteklud... Vi har nogle lidt andre rutiner og en anden kultur, når det kommer til putning, og hvordan vi gør det her :)

Hvis du vil forsøge med en sengerand, så er det vigtigt, at den kan spændes fast til tremmerne i sengen, så den ikke ligger løst, og så din dreng ikke kan hive den over sig eller på nogen måde komme i klemme med den... rent teoretisk vil det umiddelbart nok være mere sikkert end en sengeslange, som ligger løst i seng. Jeg har dog ikke hørt om nogen ulykker hverken med sengerande eller sengeslanger i DK ... :)

Hvis soveværelset og børneværelse ligger tæt op af hinanden, og I sover med dørene åbne, så vil du sandsynligvis godt kunne høre ham, når og hvis han vågner og har brug for din hjælp. Du behøver derfor ikke sætte babyalarmen til - med mindre du gerne vil have denne ekstra sikkerhed, så kan du naturligvis godt gøre det :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er naturligt, at han kan have mange natlige lyde - og det er ikke alle lyde, som du skal reagere på. Hans drømmeaktivitet vil være stor, ligesom han vil bevæge sig mere omkring, når han sover - og han kan godt smågræde, klynke, ligge og pludre osv. om natten, hvor det foregår i søvne. Det må han gerne gøre og du behøver ikke være hos ham og beroilge ham, hver gang han siger noget. Men du skal naturligvis hjælpe ham og være der for ham, hvis han er ked af det, har brug for hjælp til stillingsskift, har fået sparket dynen af og har brug for at få den på igen osv.

At sove hver for sig kan nogle gange gøre, at han lærer at komme videre i søvnen på egen hånd, fordi du ikke reagerer på alle lyde han laver. Det kan også gøre, at du får sovet bedre og mere sammenhængende, fordi du er på afstand og derfor ikke vågner af alle lyde han laver. Andre gange kan det forstyrrer for meget, fordi du igen og igen skal op om natten og hjælpe ham, hvor det kan være lettere at kunne lægge en beroligende hånd over på ham, hvis han sover i en seng koblet til din seng. Der sker dog intet ved at I forsøger og ser hvordan det går - og ender du i pendulfart mellem soveværelse og børneværelse hele natten, så kan I lave om på arrangementet igen :) Det er dog som sagt nok lidt lettere at flytte ham på eget værelse i 6-7 måneders alderen, end det er når han bliver lidt ældre igen...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce