Annonce

Annonce

Svar: Kravler som en abe


3. januar 2020

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære mor til den lille guldklump

Hvor er det dejligt at jeres dreng er så godt igang motorisk og både kravler, rejser sig og er begyndt at tage de første skridt ud i verden på egen hånd. Super godt!

Nogle børn kravler skævt. De strækker ligesom det ene ben og bruger dette ben til at skubbe fra med.. og det kan godt ligne en abe eller ligne lidt rejehop... Hos de fleste børn, er det helt uden betydning - og jeg hæfter mig ved, at du fortæller, at din dreng godt kan kravle rigtigt. Han har faktisk kravlet helt normalt til at starte med, men foretrækker nu den skæve måde, fordi det måske opleves hurtigere for ham...

Du må gerne hjælpe ham med at få begge ben med sig, evt. manuelt gå ind og rette på hans stilling, når han kravler, eller du kan forsøge at kravle rundt på gulvet sammen med ham, for at han på den måde måske spejler sig i dig og det du gør - og igen vil gå tilbage til at kravle rigtigt. Men hvis han ikke vil det eller ikke gør det, så skal du ikke kæmpe med ham om det. Tag endelig ikke glæden ved bevægelse fra ham :)

Når det er vigtigt, at børn kravler i krydsmønster, altså bruger skiftevis højre ben og venstre arm og omvendt, så er det fordi barnet her bruger ...


Annonce

... begge hjernehalvdele. De to hjernehalvdele træner derfor at arbejde sammen og det er vigtigt for senere at kunne regne, læse, skrive :) Når det så er sagt, så er der masser af børn, som helt springer kravlestadiet over og i stedet rejser sig op og går - og hvis det sker, så skal man blot sikre sig, at barnet lærer at kravle senere hen. Det er altså ikke sådan, at løbet er kørt, hvis barnet ikke gør det i den rigtige rækkefølge... :)

Da din dreng er begyndt at rejse sig og gå rundt, så prøv at lægge mærke til, hvordan han bruger sine ben her. Hvis han går fint rundt, støtter på begge ben og ikke her ligesom "hænger med højre ben", så lyder det umiddelbart ikke som om, at du skal være bekymret. Oplever du derimod, at han har problemer og også her finder løsninger, som virker lidt "alternative", når han bevæger sig rundt, rejser sig, sætter sig, så kan det være en god idé at få ham undersøgt at læge og/eller fysioterapeut. Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at der kan være en fysiologisk forklaring og er du i tvivl er det altid godt at få det undersøgt en ekstra gang :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce