Brev:
Baby på 3 måneder er pludselig svær at lægge
Kære Helen.
Tak for din brevkasse. Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen og er nu selv løbet ind i behovet for at sende et spørgsmål.
Vi fik en dejlig datter i midten af september. Fødslen var hård og oplevelsen var voldsom. Forløbet endte også med akut kejsersnit. Om det var grunden til at amningen aldrig rigtig fungerede ved vi ikke, men det hjalp naturligvis ikke. Hendes første 12 levedage bød derfor på timelange skrigeri, indtil vi blev henvist til børnemodtagelsen og det viste sig, at jeg producerede alt, alt for lidt mælk og det stakkels lille liv skreg af sult. Hun blev derefter et flaskebarn.
Hun tabte sig i starten og derfor var vi meget fokuserede på de mængder hun spiste og at der max måtte gå tre timer mellem måltider. Hun har efterfølgende spist godt, men oplevede som mange flaskebørn problemer med maven. Hun får laktulose og da hun var omkring 2 måneder begyndte det at gå bedre og bedre med maven og vi oplever nu ikke de store problemer med maden. Hun tager fint på og vokser med hast i længden. Derudover er hun en nysgerrig og smilende pige, som udvikler sig og som pludrer, putter alt i munden og generelt er en charmetrold.
Vi synes selv det var en hård start som nybagte forældre med mange lægebesøg og det tog derfor lidt tid for os at lære hende rigtigt at kende. Vi synes nu vi er blevet bedre og bedre til at læse hendes tegn, herunder også hendes søvntegn. Men de sidste 10 dage er hun blevet sværere og sværere at lægge og hun sover mere og mere uroligt. Vores dag ser ca. således ud:
Vågner: 5.30-6-7.
Det varierer om hun er sulten når hun vågner. Nogle gange går der 4-5 timer efter nattens sidste flaske, men som regel er hun sulten tre timer efter. Hun er vågen en time til halvanden, hvor vi leger og snakker og så bliver hun træt (gaber, gnider øjne, irritabel).
Lur kl. ca 7.30-8. Her sover hun ca 20-30 min. Hun sover i stuen på sin babynest.
Vi leger derefter igen frem til den næste flaske, som ret præcist er tre timer efter morgenflasken, så leger vi lidt igen. Herefter viser hun træthedstegn igen.
Lur ca kl. 9-10. Her sover hun som regel ca. 45 min. Vi lægger hende ...
... indendørs, som regel i soveværelset.
Hun vågner derefter, hvor vi igen pludrer og leger og laver forskellige øvelser. Som regel viser hun også træthedstegn her og vil gerne sove en små 20 min. Så hygger vi igen frem til middagsflasken kl ca. 11-12-13. Hun puttes derefter i barnevognen og vi triller en lille tur. Hun sover som regel 2-3 timer i vognen, men det er blevet mere uroligt på det sidste og man skal ud og skubbe til vognen 3-4 gange, hvor hun førhen, sov uden problemer. Når hun kommer op spiser hun igen en flaske og viser efter ca en time allerede træthedstegn igen. Hun tager en powernap på ca 20 min og resten af aftenen går med en flaske og en lille lur igen ved 17.30 tiden.
Kl 19 virker hun træt. Hun er hys/irritabel og søger sin klud. Vi tilbyder hende alrid en flaske inden vi putter til natten omkring kl. 19, men hvor det førhen tog 10 min at putte, tager det nu ca en time. Vi vugger hende i armene, synger lidt og når hun er faldet til ro med lukkede øjne og rolig vejrtrækning, så lægger vi hende i sin seng. Nogle gange sover hun 10 min for så at vågne og være meget urolig og hvis vi ikke tager hende op, så ender det med gråd.
Vi kan så den næste time til halvanden gentage processen. Når hun først sover, kan hun godt sove i 4 timer, men er så på det sidste begyndt at vågne og være lysvågen. Hun vil ikke altid spise, men blot være oppe. Vi har forsøgt at putte hende igen, det tager så endnu en time. Vi har også taget hende med op, hvor hun blot ligger og er vågen og så kan vi putte hende igen ved 23-24 tiden. Hun vågner som regel ved 1 tiden og er sulten og så er det ret præcist hver tredje time. Hun sover mere og mere uroligt som natten skrider frem og ved 4.30 tiden tager jeg hende over til mig, hvor hun sover frem til hun er helt vågen.
Jeg ved, at det vil være godt med tre lure, men mit spørgsmål er hvordan vi rent praktisk sier de små lure fra? Holder vi hende simpelthen vågen, selvom hun virker træt og hys?
Beklager det lange og rodede brev, men vi føler nok også lidt at vores hverdag er lidt rodet og uoverskuelig for tiden og vi savner at få søvnen til at fungere igen.
Tina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.