Brev:

Jalousi og kontroltab

---

Kære Helen

Tredje og sidste brev i denne omgang omhandler søde og dejlige storesøster.

Hun har gået i skole et halvt år nu, og der er sket SÅ meget. Hun er virkelig vokset, og hun trives og får masser af roser af hendes klasselærer og de andre voksne i både skole og fritidshjem.
Så i det store hele har vi en pige, som trives og har tacklet overgangen fra børnehave til skole rigtig flot. Hun er god til at klare en masse praktisk, hun er god til både bogstaver og tal (og synes tilmed det er sjovt), og hun er glad for alle de mange tilbud i fritidshjemmet (fedtsten, stearinlys, perler etc.).

Problemet opstår, fordi storesøster nemt bliver jaloux og har svært ved at tackle de svære situationer, der opstår både i skolen og hjemme.

Storesøster er begyndt i skole sammen med sin bedste veninde – de er tætte og har leget meget sammen næsten dagligt i deres tre år i børnehaven – og det er meget svært for storesøster at dele bedsteveninden med de andre piger i klassen. Klasselæreren er opmærksom på det, og de gør, hvad de kan for at inspirere til andre konstellationer. Men selvom storesøster hygger sig med andre piger, bliver hun ked af det og jaloux, når bedsteveninden leger med andre.

Og hun lader det typisk på ud over hende og siger ting som ”jeg gider ikke lege med dig, når du leger med XX”. Storesøster er god med bogstaver og læser næsten selv. Det kan veninden ikke, og hun bad derfor storesøster hjælpe sig med at skrive nogle ord i sin hjemmelavede bog. Og i stedet for at stave til det veninden bad om, stavede storesøster noget grimt for at narre hende. Den og lignende situationer bliver hun meget ked af senere på dagen og fortæller til os.

Vi tager en snak med hende, og taler om hvad der er ok og ikke ok at sige. Og at det er bedre at tage en pause fra legen, hvis man er sur eller ked af det – eller bede en voksen om hjælp. Så man ikke kommer til at sige noget, man fortryder. Men hovedproblemet er, at hun bliver jaloux eller føler hun mister kontrol og har svært ved at tackle det.

Hjemme kan hun blive meget sur, hvis mor og far krammer, og hun ikke er med. I juleferien havde vi lavet en hjemmelavet biograf for storesøster og lillebror og alle deres bamser og dukker. Og bedst som vi sidder og ...

---

---

... ser film sammen alle sammen og spiser slik og popcorn, pakker hun alle sine ting sammen og går demonstrativt ind på sit værelse, fordi mor og far krammer og dermed ikke ser filmen.

Forleden fortalte hun om en veninde, der havde været streng ved hende, og jeg forsøgte at forklare, at alle kan komme til at sige noget, de ikke mener eller have en dårlig dag. Det tolkede hun som om, at jeg nu kun elskede veninden og dermed ikke hende.
Det blev til et stort opgør for hende og har været det før. Hun er eksempelvis også meget optaget af, at far ikke må tale med andre mødre og den slags. Hun har præsteret at afbryde sin svømmeundervisning for at gå ud til far og sige, at han ikke må tale med hans sidedame men kun se på storesøster svømme.

Det er lidt svært at forklare, men vi har mange opgør, som alt sammen handler om, at hun vil bestemme, hvor vi skal sidde, hvordan legen skal være, hvad der skal ske og hvornår etc. Og vi er helt med på, at det er svært pludselig at have mindre medindflydelse efter at være begyndt i skole. Læreren bestemmer, hvad man skal lave, og der er andre børn, der vil bestemme i legen, og så er det rart, hvis man kan være i fuld kontrol hjemme.

Men det er kammer over – selvom vi synes, vi vælger vores kampe. Og det går jo ikke, at hun eksempelvis siger til sin bedste veninde, at hun hader hende. Fordi hun har haft en legeaftale med en anden veninde.

Hvordan kan vi hjælpe hende? Og hvordan viser vi hende, at hun er lige som hun skal være – men at hun skal kunne rumme, at folk der holder af hende også holder af og har det sjovt sammen med andre?

Hun kan være en virkelig god kammerat og går forrest, når drengene driller og har også nogle gange gået imellem, hvis nogle af de andre børn var voldsomme ved nogle af hendes veninder.

Men det bliver meget sort og hvidt for hende. Og det synes vi er synd. Fordi hun risikerer at skade nogle ellers gode og stærke relationer, og fordi hun bruger alt for meget tid på at være sur eller ked af det over noget, som ikke behøver fylde ret meget.
Bedsteveninden er heldigvis meget large og har overskud til at sige pyt over storesøsters udfald. Men det bliver hun måske ikke ved med.

Vi håber meget, du kan hjælpe os videre.

Kærlig hilsen
L.

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---