Brev:

Søvn - dreng 2 år

---

Hej Helen

Vi har følgende problem: Vores dreng på to år vil ikke falde/kan ikke falde i søvn af sig selv. Vi bruger minimum 2 timer (!) hver aften, for at få ham til at sove. Og det er vi godt trætte af. Det har efterhånden stået på i et halvt år.

Han bliver altid lagt omkring kl 19, måske lidt senere hvis han ikke virker træt. Vi forsøger på bedste vis at undgå fjernsyn, en time inden sovetid, så det består kun af legetid eller læsning af bøger. Når tiden nærmer sig 19, børster vi tænder og så går vi ind på hans værelse og han kommer i seng. Der taler vi dagen igennem, læser to korte godnathistorier, og så får han en arm han kan nusse.

Umiddelbart ligger han og ligner en der er lige ved at falde i søvn, men efter tyve minutter vågner han helt op og begynder at sprælle i sengen. Vi fortæller ham, at det er godnattid, men han spræller videre. Hvis han ikke hurtigt falder til ro igen, siger vi godnat og går ud af døren, med det resultat, at han selv går ud af sengen og går over til døren. Vi får ham tilbage i sengen og han kan finde på at sprælle/rejse sig igen. Og hver gang går vi ud af døren og siger godnat inden. Det kan vi gøre 5-10 gange før han falder til ro igen, og han igen vil have ens arm til at nusse. Bliver ked af hvis han ikke får den.

Alt dette kan gentage sig flere gange i løbet af 2-3 timer, hvor han er lige ved at falde helt i søvn, men pludselig slår øjnene op. Han giver op til sidst og falder i søvn alt for sent.

Lidt historik: Vi har tidligere dyrket samsovning fordi vi syntes det var nemmest, men da vi ...

---

---

... ventede nr to, begyndte vi at genoverveje dette, da vi ikke ville have at spædbarnet skulle vække ham flere gange i løbet af natten. Vi indrettede derfor et værelse til ham hvor min mand også kunne sove ved siden af ham, for at lette overgangen en smule. Tænkte vi.

Det har altid taget halv til en hel time, at få ham til at falde i søvn, med en af os liggende ved siden af ham. Efter lillesøster kom til verden tog det pludselig 2 timer. Vi har nu købt en juniorseng så vi ikke kan ligge ved siden af ham, og indrettet hans værelse på ny, i et forsøg på at starte forfra.

Et eksempel fra i aften, da vi forsøger at vænne ham af med, at være afhængig af vores arm, altså at nusse den. Der Skete nogenlunde samme scenarie som beskrevet, blot med meget mere gråd, søgen efter os også selvom vi stod i døren. Han gav først op efter 4 timer. Og vi endte med at skulle holde ham i hånden, ikke så han kunne nusse, men bare holde i hånd. Han kan ikke undvære fysisk kontakt på nuværende tidspunkt.

Vi har også læst et sted at det er en god idé at lave noget kedeligt, men hver gang vi går ud af døren følger han med. Og det er hver gang.

Vi er ved at være godt frustreret af at bruge to timer hver aften på at få ham til at sove, når vi kan se han er hamrende træt.

Hvad gør vi galt? Hvad kan vi gøre anderledes så han lærer at falde i søvn alene? Har han seperationsangst i så høj grad at han ikke kan sove pga af det? Det skal lige siges at vi ingen problemer har med at få ham til at sove i barnevognen.

På forhånd tak

Kærlig hilsen
M og J

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---