Svar: Spisevægring og ondt i maven!
Kære Carina
Som jeg ser det, er der nok flere faktorer der spiller ind på din lille piges måde at spise på.
For det første er det sådan, at den første del af mælken, som din datter får, er meget vandholdig. Det er således naturligt at hun melder sig hyppigt ved brystet, for at få slukket tørsten, da I har det varmt, hvor du bor. Umiddelbart skal hun derfor have lov til at komme til, når hun er tørstig.
For det andet, så er det dog også sådan at for meget af den vandholdige mælk kan give uro i maven og derfor er det vigtigt at hun stadig spiser gode lange måltider, hvor hun får den mere 'fede' mælk med, som ligger tungere i maven, som hun tager på af og som giver lidt mere ro i maven - mæthed, så hun kan sove bedre i løbet af dagen.
For det tredie er hun nu er ved at nå en alder, hvor hun har behov for mere fast rytme og rutine. Der er intet i vejen for at du begynder at se lidt mere på klokken og skabe en fast rutine for dagen. Altså faste tider for hvornår hun spiser sine hovedmåltider, sover sine middagslure osv.
Du kan fra 4 mdr´s alderen også overveje om du skal begynde at give hende noget andet mad, et tilskud til modermælken. Du kan give hende skemad (grød/mos) eller modermælkserstatning. Du kan prøve med en flaske og hvis hun ikke vil det, kan du give hende lidt ekstra på en ske eller af et lille bæger. Jeg synes ikke du skal give hende vand. Som du beskriver det lyder det som om at hun har brug for noget med næring i. Hvis du giver hende vand, risikerer du at vandet fylder for meget i maven og tager pladsen op for den egentlige mælk/næring.
Begynder du på lidt skemad fra 4 mdr´s alderen kan du tilbyde lidt ...
... vand af en lille kop sammen med dette, men jeg synes ikke du skal give hende vand som tørstslukker imellem måltiderne.
Lidt frugtmos eller sveske mos kan virke på hendes mave. Du kan også prøve med laktulose, hvis du kan skaffe det, hvor du bor. Du kan evt. også prøve med en kraftig sukkeropløsning, altså kogt vand med sukker, afkølet, for at se om det kan sætte lidt gang i maven. Umiddelbart tror jeg dog at det handler om at hun fortsat fuldt ud og at I har det varmt hos jer.
Når du ammer hende så skal du være opmærksom på følgende:
- am hende I 10 minutter som nu, skift hende og læg hende til samme side igen, evt. i anden stilling.
- pas på ikke at holde på hendes baghoved. Det lyder som om at hun føler sig presset til brystet, hvorfor hun laver 'flitsbue'. Når du ligger ned og ammer, så presses hun ikke på samme måde af dine hænder, som når du sidder med hende. Jeg tror derfor ikke at det handler om at hun har ondt, mere om at hun føler du presser hende. Prøv at støtte hendes hoved ved nakken og hold ikke på hendes baghoved.
- Forsøg at amme hende i fast ritual og efter fast rytme. Am så længe fra en side som muligt og prøv evt. at supplere amningen med lidt erstatning, så du er dikker på at hun er mæt nok og kan ammes efter 3-4 timer i stedet for hver 2 time.
- forsøg at gøre det samme om dagen, som du gør om natten, da det tilsyneladende virker. Hvis det kræver at du ligger ned og ammer i en periode også om dagen, så må du prvøe dette, for at se om det kan ændre mønsteret lidt. det er meget vigtigt at hun ikke begynder at bytte helt om på nat og dag.
Håber ovenstående kan hjælpe dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

