Svar: Start i dagpleje udfordrer søvnmønstre
Kære M
Tak for dit brev og fine beskrivelse og alle dine tanker :)
Jeres dreng har en fuldstændig fin og alderssvarende søvnrytme - og det skal man så vidt muligt ikke ændre på.
Det er vigtigt, at han får sine to lure dagligt, og det er for tidligt at arbejde på en længere middagslur midt på dagen. Det er tydeligt, at han har brug for sine to lure dagligt, det viser han netop ved at falde i søvn efter kl 16, fordi eftermiddagen simpelthen bliver for lang for ham - og søvn på det tidspunkt vil ødelægge hans ellers gode rytme.
Samtidig er der ingen idé i at vænne ham til en rytme, hvor han pludselig sover 3 dårlige lure... når han i 12-18 måneders alderen netop naturligt gradvist skal gå over til en lur. Det er altså et skridt i den forkerte retning, og det vil ikke hjælpe på hans søvn og rytme fremadrettet.
Det er også en rigtig dårlig idé at vække ham fra hans dagsslure. Han sover samlet det han har behov for, og netop dagssøvnen og især formiddagsluren giver ham noget godt. Når han får sine to længere middagslure, så afbrydes dagens aktiviteter, kroppen får ro og mulighed for at restituere sig. Alle oplevelser bearbejdes - og det er netop ekstra vigtigt nu, hvor han pga dagplejestart oplever ekstra meget nyt, samt adskillelse fra sine forældre. Hvis han ikke får sin søvn, så skal der ikke ret meget til, før at verden bliver for uoverskuelig for ham, og han vil præcis, som I oplever det, blive rigtigt ked af det, pylret, mangle overskud til at lære og opleve.
Førhen i tiden gik man meget op i at få børn "kørt ...
... ind i samme rytme", når de begyndte i f.eks. dagpleje. I dag ved vi meget mere om børns søvn og børns behov, og selvom hverdagen naturligt skal kunne hænge sammen for den, som passer børnene, så er det vigtigt, at man er fleksibel omkring små børns behov. Det betyder, at de yngste børn naturligt skal sove to lure dagligt - og det skal de have mulighed for, også selvom de ældre børn sover på andre tidspunkter og sover én længere middagslur. Det må være barnets behov for søvn og dermed barnets behov for udvikling og trivsel, som prioriteres. Når jeres dreng bliver 13-15 måneder gammel vil han sandsynligvis vise behov for en anden rytme, og så vil det passe bedre ind i dagplejers hverdag.
At gå ind og ændre på en naturlig og god søvnrytme nu, er ikke anbefalelsesværdigt. Det kan faktisk betyde, at han (og dermed også både dagplejer og jer) får problemer med søvnen, når han bliver ældre - og det er ingen jo interesseret i... Når det så er sagt, så tror jeg ingen vil sige, at det "direkte skader ham", men hvorfor ændre noget, som faktisk fungerer, som er lige efter bogen, og som jeres dreng trives med...
Jeg vil anbefale, at I taler med dagplejer omkring det, og I kan også overveje at inddrage den pædagogiske konsulent, som er tilknyttet dagplejen. Måske kan I holde et fælles møde, hvor I taler om søvn og søvnbehov, måske har de en søvnpolitik i dagplejen, som I kan tale ud fra, og hvordan dette kan kombineres med dagplejers behov...
Jeg håber, at I kan bruge dette videre, og at I finder en løsning som alle kan se meningen med :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

