Brev:
Ammestrejke?

Hej Helen
Jeg har tidligere skrevet til dig ang. søvn og amning, og nu er problemerne så eskaleret.
Min søn er nu 4 mdr, og han har siden han var cirka 8 uger været urolig ved brystet i perioder, og han har også taget lige i underkanten på af, hvad han burde. Jeg har været til adskillige ammevejledere, der kunne bekræfte, at jeg har mælk nok, og at jeg bare skulle fortsætte, fordi han trivedes og var glad selvom han ikke tog nok på.
Vi har egentlig haft en god periode, selvom han kun spiser, når han VIRKELIG er sulten/burde være sulten, altså cirka hver 4. time, og KUN lige efter en lur (en sjælden gang indimellem) men ALDRIG før en lur. Du skriver altid, at det er meget vigtigt, at barnet ammes som en del af putteritualet, og det har altså ikke været muligt for os i måneder, hvilket bekymrer mig? Burde babyer ikke elske at ligge og spise?
Min søn virker i hvert fald mest som om, det med at spise er et nødvendigt onde. Hvis jeg forsøger at lægge ham til på andre tidspunkter end lige efter en lur og minimum 2 timer men helst 4, laver han flitsbuen og græder. De sidste to nætter har han reageret sådan det meste af natten, hvorfor hans og min søvn også har været meget sporadisk, da han jo virker sulten, og ligger uroligt, men ikke vil spise. Han vil slet ikke tage fat, han rykker bare hovedet væk og græder, når jeg forsøger at lægge ham til.
Han tager gladeligt en flaske med MME, så jeg overvejer, om jeg bare skal skifte til det, selvom bare tanken gør mig uendeligt trist. Men jeg har kæmpet så længe nu, og jeg føler, han vil foretrække flaske, og i sidste ende er det jo ham, der er vigtigst. Det skal lige siges, jeg kun har givet ham MME få gange, når han har afvist brystet virkelig længe, og jeg slet ikke kan få ham til at spise. Begge ...
... ammevejledere, jeg har talt med, har ment, jeg skulle droppe flaske helt.
Jeg ved ikke, om man kalder det ammestrejke, når det kun er noget af tiden (primært nat og morgen) han ikke vil spise. Tidligere var det netop om natten, jeg kunne få mest mælk i ham. Han spiser nok 5-6 gode måltider om dagen, hvor han drikker på begge bryster i 5-10 min hver. Bagefter virker han mæt og tilfreds, og han ser også glad ud, når jeg "pakker" brysterne ud.
Jeg har prøvet hud mod hud og laidback, men han laver igen bare flitsbuen og stikker i et hyl. Så en "ammeferie" som nogle anbefaler mod ammestrejke vil blive lidt af en kamp. Hverken mælkemængde eller nedløb er problemet, begge dele fungerer. Jeg kan nogle gange få ham til at tage fat, hvis jeg har en ammebrik på, og jeg har også lidt små brystvorter, men han har jo sagtens kunne få fat og spise godt uden, så det undrer mig, han pludselig foretrækker det.
Synes du, vi skal begynde at give ham grød? Jeg ved, at det nok vil komplicere amningen endnu mere, men vil måske også få hans vægt til at stige og få ham til at trives endnu bedre? Det skal lige siges, at han udviser alle trivselstegn, med undtagelse af, at han kun sover maks 2 timers lure, en sjælden gang 2.5 timer, og som regel med opvågninger hvert 45. minut. Om natten sover han virkelig dårligt for tiden. Et 2-3 timers stræk først på aftenen og derefter 1.5 times intervaller og tit med en times vågentid ved 3-tiden. Men han er glad, legesyg, opmærksom, god i kontakten osv.
Har du en idé til, hvad jeg kan gøre, og synes du, jeg skal begynde på grød eller MME? Jeg er så bange for, at det skal få amningen til at gå helt i stå, men det er simpelthen så hårdt, at han afviser brystet.
Tak for en god brevkasse og en hyggelig podcast på Podimo :)
Venlig hilsen
Louise.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!