Svar: Stille i vuggestue
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, hvis I er blevet ked af og naturligt også bekymrede, når vuggestuen har meldt ud, at jeres datter er stille.. især hvis det er sagt på en måde, som giver indtryk af, at pædagogerne synes, det er et problem og især, hvis de ikke også har sagt, hvad de så synes, man skal gøre ved det...
Jeg tænker umiddelbart, at deres datter er rigtig fint med sprogligt. Hun taler meget og rigtig godt derhjemme, hun forstår og følger en opfordring, og det lyder ikke som om, at der er nogen problemer her. Når hun i vuggestuen nok holder sig tilbage, så skyldes det sandsynligvis, at hun er lidt overvældet af alle de mange børn og voksne - og vi er jo her forskellige. Hvor nogle med det samme rækker armene i vejret, gerne vil svare og melde sig på banen, så vil andre have en lidt mere tilbagelænet holdning og måske behov for at se tingene lidt an - og der skal naturligt være plads til forskellig personlighed.
I nævner, at begge I forældre også var stille som børn, og jeg tænker, at det sagtens kan spille ind. I er sandsynligvis introverte, og det er jeres datter sandsynligvis også. Hvis man er introvert, så har man ofte disse karaktertræk:
Reflekterende, intellektuel, kan lide at læse, er følsom, tænksom, seriøs, dybsindig, tilbageholdende, forsigtig... Man tænker ofte før man taler, man ser tingene lidt an, man lytter og observerer. Man bliver ofte drænet af for mange aktiviteter og for lang tid sammen med mange mennesker...
I modsætning til at være ekstrovert, som ofte karakteriseres med disse træk:
Meddelsom, overstrømmende, social, selskabelig, aktiv, risikovillig, ubekymret, dristig, befinder sig godt i rampelyset... Man taler mere end man lytter, man afbryder nogle gange, uden at tænke over det. Man får energi af at være sammen med andre, og af at der sker noget.
Det er ikke bedre at være det ene eller det andet - men der er en tendens til, at mange favoriserer det ekstroverte. Det er i mange sammenhænge en fordel, hvis man er mere udadvendt, og der er en tendens i samfundet til, at jo mere ...
... udadvendt du er, jo lettere kommer du til tingene. Heldigvis er der dog også stor fokus på, at der er rigtig mange fordele ved at være introvert, og at de introverte faktisk kan være rigtig gode ledere.
Det er rigtig vigtigt, at I støtter jeres datter i nye situationer - præcis som du fortæller, at I gør. Når I er nogen steder, så starter hun ofte med at være i nærheden af jer forældre, og når hun har haft tid til at se tingene lidt an, så har hun naturligt mod på at være mere med og tager aktivt mere del i alt det, som foregår. Det er super fint, og det er rigtig vigtigt, at I støtter hende og ikke forsøger at ændre på hendes personlighed.
Hun er kun 20 måneder gammel og vuggestuens verden er naturligt stadig meget stor og overvældende... og det kræver rigtig meget at gøre opmærksom på sig selv, som hverdagen i mange vuggestuer fungerer. Der ligger naturligt en pædagogisk opgave i at give jeres datter mulighed for at svare og komme til orde, hvis hun i løbet af dagen ender med at trække sig for meget. Hun skal have tid til at tænke, hun skal have tid til at formulere et svar, hun skal hjælpes med at blive hørt. Ikke bare nu - også i børnehaven, og når hun senere skal i skole.
Hun skal også have lov til at trække sig. Hun skal have lov til at sætte sig med noget legetøj, en bog, et spil eller andet og fordybe sig i dette. Hun skal naturligt ikke sidde for sig selv, hvis det er, fordi hun er ked af det, ikke formår at komme med i en leg eller lignende, men hvis det er, fordi hun på den måde finder ro og tanker op, finder overskud, så er det okay :)
Det vigtigste er, at jeres datter har det godt, at hun ikke føler sig forkert, og at hun får lov til at være den hun er. Hun er ikke "en stille pige", for derhjemme og i kendte rammer har hun masser af gå på mod og er sprogligt godt med. Og det er vigtigt, at hun ikke allerede bliver sat i en rolle som værende "den stille", "den generte" eller lignende. Hun er sandsynligvis blot overvældet af vuggestuens store verden.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

