Brev:
Aftenputning - 7 mdr.

Kære Helen
Vi har en datter på 71/2 måned der stort set altid har vanskeligheder ved at falde i søvn om aftenen. De første ca. 5 måneder af hendes liv kunne hun kun falde i søvn ved mit bryst. Da dette imidlertid endte med, at hun ville sove hele natten i mine arme blev vi enige om, at nu måtte hun lære at falde i søvn selv - i sin seng!!
I løbet af dagen sover hun - for det meste - 3-4 timer fordelt på to, oftest tre lure. Den sidste lur er tit fra 16.30/17 til 17.30/17.45. Det synes meget svært for hende at nøjes med to lure. Hun kan som regel kun være vågen en tre timer af gangen.
Selv om hun sover til 17.30 virker hun træt når hun puttes kl. 19.45-20.00 ca. Vi har et fast putteritual - detsamme vi har haft i fire fem måneder. Kl. 19.00 nattøj på og leg. En halv time inden sengetid ammetår, bøvsning, lille historie godnat til tre billeder, lille sang og så i seng. Historien er indført senere for at få hende til at geare ned. Hun er ofte meget aktiv og faktisk ret overstadig efter aftensmad.
Problemet ligger i, for det første at hun ikke vil acceptere at min mand putter hende. Nu har vi prøvet gennem 2,5 måneder og hun skriger sig stort set altid i søvn når han putter - det tager ca. 30-45 minutter med heftig gråd og skrig og hun hikster bagefter langt ind i søvnen. En sjælden gang imellem har hun accepteret ham der. Ved ikke hvad der var anderledes de dage.
Jeg kan være udsat for samme men som oftest er der meget mindre gråd. Der ligger hun og holder fest og ruller rundt og smiler, samtidig med at hun gnider sig i ...
... øjnene af træthed. Det kan vare op til en time og nogle gange ender hun med at græde lidt fordi hun er helt udkørt. Vi tager hende kun op hvis hun græder meget og ikke kan beroliges på anden vis.
Efter hun er faldet i søvn v. halv ni - ni tiden vågner hun et par gange og skal have sin sut og vågner da først ved 3-4 tiden for at få bryst. Sover da videre til ca. 6.30.
Vi er helt holdt op med at lade hende sove i vores seng, at sove ved brystet, i arme og andet, af frygt for at det skulle forvirre hende i forhold til hvor man falder i søvn. Det har ikke gjort den store forskel.
Det er hårdt for alle at hun skal græde så meget så mange aftener. Jeg kan ikke FORSTÅ at hun ikke lærer det. Nu har vi prøvet så længe. Min faste sundhedsplejerske foreslår os at kun jeg nøjes med at putte for en tid (til hun er et år eller kortere). Hun mener at hun bedre vil kunne acceptere at blive puttet af far senere! Jeg vil gerne give min datter det at falde i søvn på en rar måde, men synes samtidig at det er hårdt at skulle sidde på værelset en time HVER aften og alligevel er der lidt gråd. Samtidig frygter jeg for om hun nogen sinde kan passes. Ud over putningen om aftenen har hun i lang tid ikke været meget for andre end min mand og jeg. Hun kan nyde andre på afstand.
Det skal indskydes at ud over putningen er der ikke forskel på hvad min mand og jeg kan med hende. Bortset fra søvnvanskelighederne er hun en glad og nysgerrig pige der udvikler sig fint.
Det blev meget langt - håber du kan overkomme det. På forhånd tak.
Kærlig hilsen
Marfau
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet