Annonce

Annonce

Svar: Aftenputning - 7 mdr.


25. juli 2005

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Marfau

Et fast putteritual er altid en god ting, så det er vigtigt at holde fast ved det:o)

Jeres datter har altid været vant til at være i arm, når hun skulle sove, et ritual som har været trygt og dejligt for hende. Man kan bestemt ikke fortænke hende i gerne at ville bibeholde dette og protestere, når I ikke længere vil følge hendes ønske.

Set udefra er det jo et spørgsmål om opdragelse og vi har jo alle forskellig måde at gøre det på. Nogle forældre har ikke noget problem med at barnet falder i søvn på sofaen og flyttes til egen seng efterfølgende, andre forældre synes at barnet skal lære at sove i egen seng så tidligt som muligt, atter andre har en anden holdning. Sådan er vi så forskellige.

Jeg tror det er meget vigtigt at I forældre sammen finder ud af, hvordan I ønsker jeres datter skal puttes og hvorfor I vælger denne måde. Altså hvordan vil I gerne have det, hvad føler I er rigtigt for jeres datter, for jeres familie.

Dernæst skal I vurdere, hvad det drejer sig om, når hun protesterer over at skulle sove. Hvis det handler om tryghed, så er det naturligvis en god idé at blive siddende hos ...


Annonce

... hende. Ikke snakke med hende, bare være til stede, så hun oplever at hun ikke er alene og trygt kan lægge sig til at sove. Hvis det handler om at hun gerne vil underholdes, så er det langt bedre at putte hende, sige godnat og gå. I kan blive væk i 3 minutter og så vende tilbage igen, for på den måde at vise hende at I stadig er der, selv om I er ude af syne. Også for at vise hende at I virkelig mener at nu skal hun sove og at der ikke skal leges eller underholdes. 3 minutter er max tid. Hun skal ikke være bund ulykkelig og være alene i længere tid, efter min mening.

Om det er bedst at det er mor eller far kan være vidt forskelligt, men generelt bør det vel være den person, som får situationen til at foregå mest gnidningsløst, så alle får en hyggelig aften og så barnet falder til ro mest roligt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Om jeres datter nogensinde kan passes. Tja... måske er det netop det som skal til, måske skulle I prøve at lade et par bedsteforældre passe hende en enkelt gang for at se om de kan 'udrette mirakler'. I behøver jo ikke være længere væk end at I kan tilkaldes, hvis det skulle gå helt galt:o)

Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce