Brev:
Hjælp til gå turen

Hej Helen.
Vores datter bliver til maj 2 år. Hun er født 35+2 og har samtidig bløde led og er meget hypermobil, så hun er kommet senere igang med at gå, omkring da hun var 17 måneder kom hun så småt igang.
Hun løber glad rundt i legeland, hjemme (også udenfor lige nedenfor og ved de kaniner der er på stedet), nede i dagplejen.
Dagpleje mor har med succes øvet gå ture med hende det sidste lange stykke tid, da hun som netop siger at vores datters hjerne måske er lidt bagud her også (håber det giver mening?) men at hun går med på ture og de har øvet at bare fordi hun ville op og sidde i klapvognen efter måske 100 meter så kom/kommer hun det altså ikke før vi måske har sagt 200 meter. I starten var vores datter sur over dette , men nu går hun glad med og "synger" og griner osv. Det er jo mega fedt!
Der hvor jeg bliver frustreret og i tvivl osv. Det er når vi selv øver med hende. Som jeg skriver er der intet på græsområdet eller ved kaninerne hvor vi bor, men kommer vi udenfor den grund eller på cykelstien får hun gummiben og skaber sig.
Min mand øver hver dag han henter hende fra dagpleje med at sætte mål for hende og sige gå hertil også kan du komme op igen (os fordi hun jo måske sidste på dagen er træt i ...
... benene, har hørt med hypermoilitet så bliver de hurtigere trætte?) men de øver.
Men hvad og hvordan er den rigtige måde at gribe det her an på? For jeg ønsker bestemt ikke vi har en pige på 5 år en dag der får sin vilje og skal op og køre klapvogn når hun ikke gider gå mere fordi det ikke passer hende. Hun prøver os jo også af lige nu, det tydeligt at se.
Men skal vi gå et stykke væk og lade som ingenting også vente på hun kommer? skal vi snakke til hende stille og roligt og sige at vi ved hun kan og hun bare skal gå lige derhen til også kan hun komme op? Og hvad når hun kaster sig ned på jorden?
Lad os tage et loppemarked hvor vi lige har været. giver vi hende frie hænder er der intet men så snart vi beder hende gå ved os, kaster hun sig ned. What to do?!
Og en anden bekymring i det her, det er os hun bare fiser afsted, igen på et loppemarked fyldt med mennesker, men hun vender sig ikke en gang om og kigger om vi faktisk er med hende. altså jeg er lidt bekymret for den måde hun fiser afsted på og hun slet ikke "anerkender" os når hun ikke viser tegn på hov hvor er mor og far egentlig?
Jeg håber det gav lidt og du kan komme med gode råd og tips, for jeg aner ike hvordan vi griber det rigtig an mere.
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.