Svar: Dagsplan snart 17 mnd
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig og give dig et forslag til, hvordan en dagsplan kan se ud for en pige på din datters alder :)
Det gennemsnitlige søvnbehov for en pige på knap 17 måneder er 13-13.5 times søvn i døgnet. Dette ligger ofte godt fordelt, hvis barnet sover ca. 11 timer om natten og ca 2-2.5 time i løbet af dagen. Du fortæller, at din datter spiser lunsj kl 10.30, lægges til lur ca 11-11.30 og får frugt kl 14. og det lyder derfor som om, at hun netop ofte sover en middagslur på 2-2.5 time. Da hun står op kl ca. 06, vil hendes puttetidspunkt om aftenen derfor være omkring kl 19.
Det er helt naturligt, at hun er sulten, når hun vågner, og derfor vil det være rigtig godt, at du tilbyder hende morgenmad (frokost) her. Det er for længe at vente til kl 7.30, når hun har sovet siden kl 19... Hvad du skal give hende afhænger dog af, hvad hun bliver tilbudt i institutionen kl 7.30. Det vil være godt, at hun f.eks. får grød, havregryn med mælk, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos eller lignende - fordelt på disse to måltider.
Det vil sige at en dagsplan f.eks. kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Havregrød, letmælk af kop.
Afleveres i ...
... institution
Morgen 7.30-8: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop. Får hun grød i institutionen kan hun i stedet for brød, ost og frugt om morgenen kl 06.
Frokost 10.30 (Lunsj): Brød med forskelligt pålæg eller varm mad. Det er godt, hvis hun tilbydes kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs.
Puttes til middagslur ca 11-11.30 og sover her 2-2.5 time...
Eftermiddag 14-15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, må også gerne få lidt tykmælk eller lignende surmælksprodukt, Vand af kop.
Hjemme - tilbydes lidt gnavegrønt i hånden, som hun kan sidde og gumle på selv, imens du gør aftensmaden (kveldsmat) klar
Aften 17.30-18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter, som du også selv spiser. Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.
Kommer evt. i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.
Ca. 18.45: Tilbydes lidt grød eller evt. en banan sammen med lidt letmælk af en kop, får børstet tænder.
Puttes til natten ca. kl 19 med historielæsning, puttebamse, godnatsang...:)
Jeg håber, at dette giver dig lidt idé om, hvordan en dagsplan og rytme kan skrues sammen ud fra dine angivne tidspunkter :)
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

