Annonce

Annonce

Brev:

Søvn fungerer ikke


16. februar 2020

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Søvn fungerer ikke

Kære Helen.

Vi skriver vedrørende søvn og vores datter på knap 15 uger.

Hun er en dejlig pige der umiddelbart vokser og udvikler sig om hun skal (putter hænderne i munden, smiler og har god øjenkontakt), men hendes humør er påvirket af at hun er træt.

Desværre fungerer søvnen overhoved ikke. Storesøster på 2 år sov også dårligt til hun var omkring 1 år, men det her er endnu værre. Faktisk er det sådan at søvn (eller mangel på søvn) kommer til at fylde alt og til at overskygge alt det gode.

Det er gået lidt op og ned med søvnen, siden hun blev født, men har aldrig været godt. Vi kender alle de gode råd fra storesøster, men vi synes intet hjælper. Vi har været bevidste om at undgå dårlige vaner (gynge i slyngevugge, blive trillet i søvn i barnevognen osv), men det har bare ikke været muligt at undgå disse dårlige vaner. I januar var vi indlagt med RS virus i en uge, hvilket heller ikke var godt i forhold til rytmer osv. De første 3 uger efter fødslen var ok, bortset fra at hun helst ville sove på mor om natten, men siden er det stort set bare blevet værre og værre.

Desværre tager lillesøster hverken sut eller sutteflaske og vil kun have bryst. Vi er meget kede af hun ikke tager sut, men det er vel for sent at lære det nu? (Vi har prøvet alle gode råd og alle slags sutter) Hun har endnu ikke knyttet sig til en nusseklud, men vi har prøvet med en t-shirt der lugter af mor uden held.

Om natten har hun fra starten af helst ville ligge ovenpå mor. Vi har kæmpet for at få hende over i sin bedside der er koblet på vores seng. I en periode gik det nogenlunde med at flytte hende over når hun var faldet i søvn og efter amninger om natten, så hun i hvert tilfælde sov starten af natten der. Nu fungerer det overhoved ikke. Hun vil kun ligge på mor og ligger enormt urolig. Kaster hovedet rundt, sparker med benene og i øvrigt vågner hun hver halve time. Det betyder at mor slet ikke får sovet. Hvis vi prøver at flytte hende når hun er faldet helt i søvn, vågner hun de fleste gange alligevel op og skriger. Intet hjælper, hverken beroliggende hænder, sang, kærtegn eller lign. Det kan dog ind i mellem give hende lidt ro, hvis vi ligger hende på maven, men det må man jo ikke? Måske har det også lidt effekt med en app med “babystøj” der lyder som inde i maven.

Dagtimerne fungerer ligeså dårligt. Hun sover ikke mere end 30, måske 40 min. Hun er modvillig mod at sove, vil ikke have bryst når hun bliver træt, vil ikke have sovedragt på og vil bestemt ikke ned i barnevognen. Hun skriger ...


Annonce

... meget højt og længe og vi kan kun få hende til ro ved at trille voldsomt med vognen, selvom vi ved at det er bedst ikke at trille. Det kan nogle gange lykkes at få forlænget luren, hvis man går rundt med vognen fra hun har sovet i 30 minutter. Er vi heldige kan hun få en time mere, men det er ikke muligt at trille med vognen og stoppe igen, man skal gå konstant, hvilket er meget udmattende.

Vi prøver at køre en rytme med 4 lure, men det er meget svært at få en rytme, fordi lurene tit mislykkes og bliver korte. Vores datter er træt og sur når hun vågner og falder i søvn ved brystet når hun ammes. Hun vågner ofte med skrig og gråd. Hun bliver hurtigt træt igen og det er frustrerende at den dårlige søvn påvirker hendes humør.

Som regel lykkes det med kamp at to af lurene bliver lidt længere 1-2 timer (hvor vi vandre rundt) og to lure mislykkes og bliver kun 30-40 minutter.

Vi er med på at små børn har en kort søvncyklus og det er sikkert der hun vågner op. Dog vågner hun nogle gange efter 10 minutter og andre gange efter 40 minutter. Det er som nævnt ikke nok bare at gå ud og trille når hun vågner, så er løbet kørt og hun sover ikke videre. Derfor er det meget hårdt når hun skal sove og ikke den pause vi har brug for.

Ved 17-tiden begynder filmen at knække og hun er utilfreds uanset hvad.
Vi prøver at lægge hende i seng ved 19 tiden, da hun er meget træt. Men putningerne er helt umulige. Hun virker overtræt og græder og skriger. Tidligere kunne hun falde til ro ved brystet, men nu vil hun ikke ammes og så har vi ingenting det virker. Vi mangler virkelig den sut at berolige hende med. Det hjælper ikke med sang, kærtegn, en hånd på brystet, blive svøbt i tæppe, blive vugget i armene. Der er ikke noget der virker, hun skriger og skriger. De sidste aftener er vi endt med at gå ind i stuen og lægge hende i slyngevuggen. Her skriger hun også, men falder dog til ro efter et godt stykke tid med vuggen og sang. Efter lang tid falder hun i søvn, sover 30 minutter og vågner. Men så er hun nede i gear og kan ammes i soveværelset og falde i søvn på mor. Vi har prøvet med en sen lur ved 18 tiden, for at se om det hjælper, men det gør det ikke. Hun er max vågen 2 timer ad gangen hele dagen, men som regel er hun allerede træt efter en time og så kæmper vi for at holde hende kørende lidt længere.

Vi er meget udmattede og hverken vi eller vores datter trives sådan her. Mor har ikke mulighed for at sove hverken nat eller dag.

Gode råd tages i mod med kyshånd!

Hilsen
de meget trætte forældre

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce