Brev:
Hvordan skaber vi en rytme der følger klokken?

Hej Helen.
Tak for tidligere svar.
Vi har stadig problemer med vores søns søvn og vi har virkelig problemer med at få en fast rytme. Han virker på ingen måde til at kende klokken 😉
Det eneste nogenlunde faste er, at han bliver puttet mellem 20:30 og 21:30 og han vågner mellem 7 og 8. Så normalt sover han mellem 10 og 11 timer om natten. Dette er inklusiv ca 5 amninger. Nogle gange mere. Han vågner ca hveranden time for at spise. Nogle gange efter en time, sjældent går der 3 timer.
For en måneds tid siden kunne han tage stræk på 5 timer om natten og ammede kun 2 gange i løbet af hele natten...
Om dagen sover han i gennemsnit 3 timer i alt, oftest fordelt på 4 lurer, nogle få gange 3. Normalt sover han ikke mere end 45 minutter af gangen, selvom jeg synes at jeg har prøvet alle dine råd for at få ham videre i søvnen. Det har ikke været mulig at have ham i bad den seneste uges tid, da han har været i gips igen pga sine klumpfødder, men det er tidligere afprøvet med bad og det gjorde ikke en forskel.
Det at han ikke sover længere tid af gangen går jo nok, men det bekymrer mig at han kun sover 13 timer i døgnet. Nogle gange mindre.
Derudover er der ingen rytme i hans lure om dagen. Nogle gange er han træt en time efter han er vågnet, andre gange går der 3. Det er umuligt at få ham til at sove når han ikke er træt og samtidig synes jeg også det er synd at holde ham vågen når han tydeligvis er træt.
Vi gør tingene nogenlunde på samme måde hver dag:
Han vågner om morgenen hvor vi står op, han bliver skiftet og vi leger på legetæppet
Lur 1: ...
... Han bliver ammet og puttet til formiddagslur i vuggen på sit værelse.
Vågner, leger lidt og får grød. Leger igen derefter.
Lur 2: Bliver ammet og puttet enten i barnevognen eller i vuggen.
Vågner og leger.
Lur 3: Bliver ammet og puttet i sin vugge
Vågner og hvis klokken er ved at være 17-18 får han grøntsagsmos, leger og bliver puttet i seng ved 21-tiden. Hvis klokken kun er omkring 15 leger han bare indtil han skal puttes til sidste lur.
Lur 4: Bliver ammet og puttet
Vågner, får grøntsagsmos og leger indtil han bliver puttet ved 21-tiden.
Grunden til at han ikke bliver puttet i barnevogn ved alle lure er at vi bor på anden sal og det er bøvlet at putte ham i barnevogn. Derudover kan den ikke stå under noget, så hvis det regner eller blæser meget kan han ikke sove ude.
Mine spørgsmål:
1. Er det er problem at han kun sover 13 timer i døgnet? Nogle gange mindre.
2. Hvordan får vi en mere fast rytme, hvor han bliver puttet lidt mere efter klokken?
3. Hvornår og hvordan skal/kan hans sengetid være tidligere om aftenen? Det ville være rart med lidt partid snart. Men han nægter at blive puttet tidligere og når han endelig sover, går jeg i seng sammen med ham for at få lidt søvn. Det tager hårdt på parforholdet.
Alt i alt er han jo en lækker dreng der trives. Sidst han blev vejet for snart en måned siden, vejede han 8,2 kg og han udvikler sig godt motorisk. Dog er han ofte pylret og man skal finde på nye spændende lege konstant. Mistænker at den korte lunte er fordi han et træt...
Håber du vil være behjælpelig igen med endnu et brev 😊
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.