Svar: Hvordan skaber vi en rytme der følger klokken?
Kære du
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Det lyder faktisk meget fint og alderssvarende, det du fortæller, - også selvom du ikke selv oplever det sådan:)
Jeres dreng sover ofte fra ca kl 21 til 07.30 - det vil sige, at hans puttetidspunkt og stå op tidspunkt ligger nogenlunde fast (+/- ½ times tid) og derimellem skal han have lov til at variere sin dagssøvn. Det betyder, at han nogle dage vil sove kortere formiddagslur og længere middagslur, andre dage vil han sove længere formiddagslur og kortere middagslur, og dagens 3. lur vil naturligt også kunne variere lidt efter dette. Det er helt okay, og du er her nødt til at være lidt fleksibel og tro på, at han har en naturlig evne til at regulere dette.
Vi kan godt være enige om at 13 timer er i underkanten, og derfor er det rigtig godt, at du forsøger at hjælpe ham til lidt længere lure dagen igennem. Så han nogle gange sover en længere formiddagslur og andre gange en længere middagslur. De to lure må også gerne være lige lange, alt efter hvad han viser behov for den pågældende dag og hvad der nu kan lade sig gøre - i forhold til vejr og vind, stå ud osv. Det vil være rigtig godt, hvis mindst en af hans lure kan vare mindst 1.5 time...
Jeg kan ud af dit brev se, at I nu giver skemad to gange dagligt. Det lyder som om, at han tager fint imod dette, og det fungerer - det er rigtig godt. Det er vigtigt, at du holder mængden af skemad lidt nede, så der stadig er plads til mælken. Det er bedre, at du giver ham ½-¾ dl. to gange dagligt end 1.5 dl. på en gang. Skemaden skal komme ud over hans vanlige mælkeindtag, og ...
... balancen mellem skemad og mælk skal findes hele dagen igennem, så han på sigt ikke behøver søge mælken så hyppigt om natten... Det er dog helt normalt, at børn i 5 måneders alderen stadig har brug for mælk midt nat. De fleste børn begynder først at kunne undvære mælk midt nat i 6 måneders alderen i takt med at antallet af skemåltider øges, og han også bliver bedre til at drikke vand af en kop.
Det er helt naturligt for hans alder, at han nogle gange ikke sover, før klokken er 21 om aftenen. Lige nu må I gøre aftenerne til familietid :) Når han bliver ældre, så vil han stille og roligt ændre rytme, han vil begynde at kunne nøjes med to lidt længere lure i løbet af dagen og vil derfor også begynde at gå tidligere i seng.
Stille og roligt vil antallet af skemåltider øges, han vil få længere vågne, aktive perioder, vil begynde at sove anderledes og hans rytme vil gradvist ændre sig. Det kan sagtens tænkes, at han i 6 måneders alderen vil trives med at starte dagen lidt tidligere, vil sove tidligere dagen igennem og derfor også rykke sit puttetidspunkt frem til 19.30-20... i stedet for 21 som nu. På den måde arbejder tiden også lidt for jer.
Det er hans stå op tidspunkt, som sætter rytmen for resten af dagen, og det lyder meget fint, at han vågner af sig selv mellem kl 07-08. Det skaber god grobund for en fin rytme, når han bliver lidt ældre, så det skal du ikke ændre på lige nu. Samtidig er det dejligt, at han netop vågner af sig selv, parat til dagen :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :) Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

